Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/06-12   -   Pressemeddelelse

Ungdommen får egen tænketank og nyhedsbureau

Unge er en overset befolkningsgruppe, der får alt for lidt plads i den offentlige debat og daglige nyhedsstrøm. Det mener en række ungdomsorganisationer og uddannelsesinstitutioner, der netop har stiftet Tænketanken YouGlobe.
Tænketanken vil blandt andet beskæftige sig med den arbejdsløshed, der venter mange af de unge, som i disse dage springer ud som studenter. Den daglige nyhedsstrøm er præget af voksne eksperters udtalelser om problemet, mens de unges holdning stort set ikke optræder i mediebilledet.

"Den danske presse mangler et ungt perspektiv på verden, og når en historie endelig handler om os unge, så glemmer medierne at spørge os. Med YouGlobe får vi unge mulighed for at have en debat med hinanden, og forhåbentlig bliver vi så mange, at man får lyst til at lytte til os - hvilket er virkelig tiltrængt," siger 17-årige Johannes Skov Andersen, medstifter af YouGlobe og redaktør for UP Ungdomsproduktion, der producerer tv-nyheder om unge.

Tænketanken skal fungere som en dynamisk medieplatform, hvor unge kan debattere alverdens emner, foretage meningsmålinger og skabe deres egne nyheder, der sendes ud til den etablerede presse.
Ideen med tænketanken er, at de emner, som unge oplever som relevante, vil få mere plads, og at unge vil interessere sig mere for nyheder, hvis nyhederne kommer til at handle mere om deres egen virkelighed.

Det vil YouGlobe forsøge at opnå ved at involvere de unge - og få dem til at føle sig som en del af det samfund, de snart skal overtage.
"Lige nu snakker vi meget om 2020-planen, men ingen spørger de unge, hvad de mener, selv om det jo er dem, planen får allermest betydning for. Hvis unge er med i nyhederne i dag, er det som cases eller statistikker. Man lytter ikke til de unge. Man kigger på dem - og undrer sig," siger talsmand for YouGlobe Kristian Leth, der blandt andet er rådgiver for Kulturministeriet og holder foredrag om unges medievaner.

En af YouGlobes ambassadører er formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen. Hun siger:
"Det er på tide, at landets unge får mere indflydelse og bliver taget alvorligt i den demokratiske debat. Derfor er det rigtig godt med et initiativ som YouGlobe, der kan samle de unge og målrette deres stemme og synlighed i samfundet."

--

Fakta om YouGlobe
YouGlobe blev stiftet som forening den 26. juni 2012 af en række ungdomsorganisationer, uddannelsesinstitutioner samt privatpersoner, der nu arbejder på at etablere tænketank og nyhedsbureau samt et videncenter, der skal producere undervisningsmateriale om medier og demokrati. Forventet start 1. januar 2013. Læs mere på www.youglobe.dk

Medstiftere: Filmby Århus, Ung i Roskilde, Station Next, Sammenslutningen af Unge med Handicap, UP Ungdomsproduktion, Somali Diaspora Organisation, Espergærde Gymnasium, Nordfyns Gymnasium, Ørestad Gymnasium, Århus Statsgymnasium, CPH West samt musiker/forfatter Kristian Leth og journalisterne Peter Engel, Cathrine Gyldensted, Nicola Boserup og Helle Thilo.

Samarbejdspartnere: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Efterskoleforeningen, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Sønderborg Statsskole, Handelsgymnasiet JTP, Center for Ungdomsforskning, Klimaambassaden, Yngresagen og EMU's fagredaktør for samfundsfag.


Relevant information

http://www.youglobe.dk


Pressekontakt


Firma

Tænketanken YouGlobe
Slagtehusgade 10, 2.
1715 Khb. V, Danmark

  29931282
  29931282

http://www.youglobe.dk

Modtag nyheder fra Tænketanken YouGlobe på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire