Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/06-13   -   Pressemeddelelse

Anbefaling fra ungdomsmøde: Luk arbejdsmarkedet ind i uddannelsessystemet

Hvis Danmark skal komme ungdomsledigheden til livs, er der behov for at lukke virkeligheden ind på uddannelserne via et tættere samarbejde mellem arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne. Det mener 80 unge fra ungdomsorganisationer over hele landet, der i weekenden var samlet til ungdomsmøde på Christiansø, mens "de voksne" havde travlt med at diskutere politik på Folkemødet i Allinge.

"Det virkelighedsnære bør komme ind i uddannelsessystemet på alle niveauer, lige fra grundskolen til universitetet. Det kan blandt andet ske ved, at vejlederne på ungdomsuddannelserne kommer i rotation på arbejdsmarkedet, så de ikke kun sidder på kontoret og vejleder, men rent faktisk ved, hvad de vejleder om. Ligeledes skal vejlederne i folkeskolen have en mere central rolle og kende eleverne bedre, end det er tilfældet i dag, hvilket kan ske ved at gøre vejledning til en del af klasselærerfunktionen," siger Olav Hesseldahl fra ungdommens tænketank YouGlobe, initiativtager til Ungdomsmødet på Christiansø.

Arbejdsmarkedets parter bør konsekvent være til stede på uddannelserne fra start til slut, mener de unge, der ønsker at nå frem til en model, hvor lokale fagforeninger og virksomheder i samarbejde formidler og sikrer jobs i lokalsamfundet.

"Gennem mere projektorienteret arbejde og individualiserede uddannelsesforløb ønsker vi at skabe en bedre, mere inkluderende og målrettet grundskole. Projektarbejdet skal foregå i samarbejde med arbejdsmarkedet, så eleverne får en idé om, hvordan undervisningen kan bruges i praksis," siger Olav Hesseldahl.

Ungdomsmødet på Christiansø var arrangeret af Ungdommens Tænketank Youglobe i samarbejde med 3F Ungdom, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Vallekilde Højskole, Netværket Af Ungdomsråd og UP Ungdomsproduktion. Blandt de øvrige deltagere var repræsentanter fra Ungdommens Røde Kors, Yngre Sagen, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Venstre Ungdom, HK Ungdom, Det danske spejderkorps, tre ungdomsskoler, SF Ungdom, 3F Ungdom og Dansk Metal Ungdom.

Ungdomsmødet var finansieret af EU-programmet Aktive Unge og Foreningen Roskilde Festival.


Relevant information

http://www.youglobe.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

YouGlobe
Kødboderne 18, 1. sal
1714 Kbh. V, Danmark

  30263742
  30263742

http://youglobe.dk

Modtag nyheder fra YouGlobe på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire