Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/04-14   -   Pressemeddelelse

Turismen i vækst på Lolland-Falster

2013 var igen et år med fald i turismen i Danmark - dog lige undtaget Lolland-Falster, der havde en markant stigning.

Månedsmagasinet Erhverv og Kultur for april - på tryk og online - er nu postomdelt og tilgængeligt på www.erhvervogkultur.net

Erhverv og Kultur har i april-udgaven fokus på turismen på Lolland-Falster.

I en tid hvor medierne står på nakken af hinanden for at trække Lolland-Falster ned i et mørk hul, er det opmuntrende for Sydhavsøerne at kunne dokumentere, at Lolland-Falster ikke bidrager til de seneste års fald i Danmark - 27,5 procent gennem sidste 20 år - tværtimod.

Lolland-Falster kan fremvise flotte tal for sæson 2013. Lolland Kommune havde en stigning på 20,6 procent af svenske turister i forhold til året forinden, og Guldborgsund Kommune havde i samme periode en stigning på 24,5 procent af tyske turister. Begge kommuner havde besøg af ca. 17 procent flere nordmænd end i 2012. I optællingen er ikke medregnet tallene fra feriehusene, da disse først er endeligt tilgængelige i maj.

Derfor er der i år skruet ekstra op for turismeerhvervet i landsdelen.

Krokodille Zoo på Nordfalster har netop gennemgået en totalrenovering og er med sine samtlige 23 arter krodiller en attraktion i verdensklasse. Nærmeste konkurrent til en Zoo, der kan fremvise samtlige 23 arter krokodiller, findes i Sydflorida.

Knuthenborg Safaripark på Lolland åbner sæsonen med Danmarks højeste, længste og stejleste vandrutsjebane. Knuthenborg Safaripark ønsker at være en kombination af safaripark og sommerland.
Marielyst på Falster er 3 år i træk kåret som Danmarks bedste badestrand, og feriestedet er et af de eneste i Danmark med fremgang i turismen - og ferieområdet er det næststørste i landet.

Nykøbing Falster Revyen er en af provinsens mest søgte. I år er der solgt 14.000 biletter på forhånd til årets revy - sidste år blev der solgt i alt 34.000 billetter. Revydirektør Flemming Krøll kan næste år fejre 25 års jubilæum.

Og så er der alle de gode fødevarer, der produceres på Sydhavsøerne, der tæller med blandt områdets turistattraktioner. Landsdelen er og har altid været Danmarks førende fødevareregion. Brands som ost og kød fra Knuthenlund, Øl fra Krenkerup, Æblemost fra Bandholm, Kirsebærvin fra Frederiksdal og Cider fra Fejø er i dag kendte over det meste af Danmark.

ERVERV OG KULTUR er et gratis magasin, der udelukkende fortæller de positive historier fra kultur- og erhvervslivet på Lolland-Falster. Med magasinet ønsker redaktionen at profilere Lolland-Falster som en landsdel, der står over for en økonomisk vækst. Magasinet bliver postomdelt til kontorer, butikker samt jordbrugere på Lolland-Falster og postnummerområderne 4760 + 4772 + 4773 + 4793. Desuden bliver det sendt til samtlige landsdækkende medier.

Pressekontakt

Tim R. Larsen
Salgschef
  +45 21 17 42 77

Firma

Erhverv og kultur
Ryttervænget 44
4800 Nykøbing F, Danmark

  29 36 20 42
  29 36 20 42

http://www.erhvervogkultur.net/

Modtag nyheder fra Erhverv og kultur på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.