Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/09-15   -   Pressemeddelelse

Nakskov-virksomhed på det globale marked

Månedsmagasinet Erhverv og Kultur for september - på tryk og online - er nu postomdelt og tilgængeligt på erhvervogkultur.net

Nakskov-virksomhed på det globale marked. Ortofon - en af verdens førende producenter på grammofon-pickupper - oplever stigende efterspørgsel på pickupper i takt med forbrugernes tilbagevenden til grammofonen og vinylpladerne. Interview med Ortofons direktør Christen H. Nielsen

Kærlighed og ikke vrede
Mange mennesker med tilknytning til Lolland-Falster følte sig godt og grundigt trådt over tæerne, da TV2 i forsommeren lancerede programserien "På røven i Nakskov". I stedet for at blive vred over den negative medieomtale valgte tusindvis af mennesker at udtrykke kærlighed til landsdelen via Facebook-gruppen Lolland-Falster Lovestorm. Interview med initiativtageren til Lolland-Falster Lovestorm Kirsten Sydendal.

Fuglsang Kunstmuseum og Fuglsang Herregård
Fuglsang Kunstmuseum på Lolland føjer sig med sin store kunstsamling smukt ind i Fuglsang Herregårds historiske traditioner for dyrkelsen af kulturlivet, der udfoldede sig i perioden 1885-1959 under godsejerparret Viggo og Bodil de Neergaard. Fuglsang 1885-1959. Billedkunst, musik og friluftsliv er en udstilling og en bog, understreger de mange herlighedsværdier, som det righoldige lollandske herregårdsmiljø anno dengang og i dag kan tilbyde. Fuglsang 1885-1959 Billedkunst, musik og friluftsliv 19. september 2015 - 10. januar 2016

Udvikling og forandringer på LF i historisk perspektiv
Teaterkrønike i to dele fortæller om kultur, erhverv og menneskelige vilkår på Lolland-Falster fra slutningen af 2. Verdenskrig og frem til i dag.

Initiativet til LYKKE & FROMME - en krønike om Lolland-Falster - blev taget tilbage i 2013, hvor holdet bag projektet begyndte at indsamle materiale til en teaterforestilling, der skal fortælle om mennesker og erhverv på Lolland-Falster fra slutningen af 2. Verdenskrig og frem til i dag.
Krøniken er i to dele. Første del er perioden fra slutningen af 2. Verdenskrig og frem til 1972. Anden del - som har premiere i 2017 - går fra 1972 og frem til i dag.

Første del har premiere til februar på Hotel Saxkjøbing. Herefter vil det rykke ind i lokale forsamlingshuse på Lolland-Falster. Initiativtagerne til LYKKE & FREMGANG har rødder i det lokale kultur- og erhvervsliv på Lolland-Falster. Det er et kulturprojekt, hvor netop samspillet mellem kultur og erhverv skal styrke værdi og vækst i landsdelen - og styrke den lokale selvbevidsthed.

ERHVERV OG KULTUR er et gratis magasin, der udelukkende fortæller de positive historier fra kultur- og erhvervslivet på Lolland-Falster. Magasinet ønsker at profilere Lolland-Falster som en landsdel i økonomisk vækst. Magasinet bliver postomdelt til ca. 6.500 virksomheder - kontorer, butikker og jordbrugere i kommunerne Lolland, Guldborgsund og Vordingborg. Desuden bliver det sendt til samtlige landsdækkende medier.

Pressekontakt

Tim R. Larsen
Salgschef
  +45 21 17 42 77

Firma

Erhverv og kultur
Ryttervænget 44
4800 Nykøbing F, Danmark

  29 36 20 42
  29 36 20 42

http://www.erhvervogkultur.net/

Modtag nyheder fra Erhverv og kultur på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire