08/03-16
-
Pressemeddelelse
25 år med Storstrøms Kammerensemble
Månedsmagasinet Erhverv og Kultur for marts - på tryk og online - er nu postomdelt og tilgængeligt på erhvervogkultur.net
25 år med Storstrøms Kammerensemble
Storstrøms Kammerensemble har i år 25 års jubilæum. Det vil dels blive markeret med en række koncerter i
sæsonen 2016-2017 - men også med ny adresse og koncertsal. Ensemblet flytter fra de historiske lokaler på Fuglsang Herregård til den gamle forpagterbolig, der ligger ved siden af Fuglsang Kunstmuseum.
Forpagterboligen har gennemgået den helt store restaurering fra kælder til kvist.
LED-belysning succes hos private og erhverv
Virksomheden Greenline.dk i Maribo, som sælger el-artikler og LED-belysning til private og erhverv - både fra fysisk butik og online - er en lokal succeshistorie i topklasse. Opskriften på succesen er for så vidt ret enkel: Kunderne kommer i første række, og dygtige medarbejdere er en selvfølgelighed. Og så naturligvis - gode produkter.
Middelaldercentret har i år 25 års jubilæum.
Magasinet Erhverv og Kultur har opfordret centret til at lave et tilbageblik på disse 25 år, hvor centret blev skabt med utrolig stor lokal opbakning og aktiv medvirken. I de kommende numre vil der komme små vignetter, der fortæller om centrets historie, og sidst på året ser vi på centrets fremtid, og hvad det evt. kan udvikle sig til.
Morgenbordet står dækket, når gæsterne står op
Tiden bliver skruet 60-70 år tilbage, når man træder indenfor på Hotel Lolland i Nørreballe. Møbler, lamper, malerier, billeder og pyntegenstande, der til sammen udgør et interiør fra en anden og svunden tid. Stilen er gennemført til mindste detalje og vidner om en person med professionel tilgang til indretning og design. Og ganske rigtigt.
Stedets ejer, Baldvin Bjørnson, har en fortid som designer og scenograf. Det tidligere plejehjem i Nørreballe er indrettet, som kun en scenograf har fantasi til.
Tur i skoven og hjem og male
Motiverne er skov, vand, havet og landskaber, når kunstneren Eva Kobberrød sætter sig foran staffeliet. Inspirationen får hun på lange traveture i Hamborgskoven og det øvrige landskab uden for Nykøbing F. Hun maler figurativt, men ikke naturalistisk. Beskueren til hendes værker drages ind i et spektakulært univers, hvor der opstår harmonisk samklang af motiv, komposition og farvevalg.
ERHVERV OG KULTUR er et gratis magasin, der udelukkende fortæller de positive historier fra kultur- og erhvervslivet på Lolland-Falster. Magasinet ønsker at profilere Lolland-Falster som en landsdel i økonomisk vækst. Magasinet bliver postomdelt til ca. 6.500 virksomheder - kontorer, butikker og jordbrugere i kommunerne Lolland, Guldborgsund og Vordingborg. Desuden bliver det sendt til samtlige landsdækkende medier.
Pressekontakt
Tim R. Larsen
Salgschef
+45 21 17 42 77