Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/05-11   -   Pressemeddelelse

Nyt iværksætterkursus tilbyder samtlige fagdiscipliner i ét kursusforløb

For første gang i Danmark tilbydes iværksættere nu et kursus, hvor alle nødvendige kompetencer for at starte egen virksomhed vil være samlet under ét tag. Outcomet er at iværksætteren vil være "klædt på".

Der er tale om et samlet kursusforløb for de mange nystartede, eller de, der drømmer om at blive selvstændige, men som ikke har mod til at realisere drømmen, fordi de ikke ved hvilke kompetencer, de skal tilegne sig - og hvordan de skal bære sig ad.

Iværksætter Instituttet har udviklet et nyt kompetencefuldt one-stop-shopping kursus "SÆT I VÆRK" - der er udviklet helt specielt til iværksættere - til de mange, der har planer om at blive selvstændige. En gruppe af de bedste undervisere på området vil klæde iværksætterne på til at stå på egne ben efter endt kursus.

Næsten halvdelen bukker under
Baggrunden for initiativet er den kendsgerning, at det i dag er en jungle for de mange, der ønsker at starte egen virksomhed. Undervisningen ligger spredt i enkeltfag. Hvilke skal man vælge - og hvornår er man klar til at springe ud i det pulveriserende erhvervsliv?
Det er der mange, der ikke rigtig har styr på, og derfor er der mange nye virksomheder, der bukker under. Iflg. Danmarks Statistik lukker op til 40 procent af nyetablerede virksomheder inden for de første to år.

Født iværksætter
Miriam Haaning, 35 år, født på Mors og opvokset i Skanderborg, har oprettet Iværksætter Instituttet og taget initiativ til "SÆT I VÆRK". Hun er den fødte iværksætter, der har været leder siden hun var 18 år. Hun har uddannelse og kurser i ledelse bag sig, samt certificering som en af Danmarks første Business Mastercoaches.

Ideen til en iværksætteruddannelse under "ét tag" opstod efter Miriam Haanings eget forgæves forsøg på at få samling på de discipliner, der er nødvendige for at springe ud som selvstændig.

"Jeg oplevede selv for nogle år siden, at der ikke var ét eneste sted, hvor man kunne lære alle de mange ting, man har brug for som iværksætter. Det er ærgerligt, at mange iværksætter-initiativer går i vasken på grund af manglende viden", siger hun.

"SÆT I VÆRK" er undervisning i økonomi, jura, finansiering, kommunikation og PR, pressekontakt, sociale medier, branding, nyhedsbrev, konceptudvikling, produktionsudvikling etc.. Der vil være personlig sparring under hele kursusforløbet, så den enkelte kursist ikke er overladt til sig selv.
Første hold begynder den 25. maj - andet hold den 8. august. Pris pr. kursus er 19.450,00 kroner.
Læs mere om kurset på http://www.ivaerksaetterinstituttet.dk/

To tilmeldte kursister udtaler:
Bianca Solveig: "Hvis jeg skulle ud i byen og købe den undervisning, vil det være rigtig dyrt. Men her har jeg alle de fantastiske undervisere samlet".
Martin Kjær: "Jeg synes, det er det kursus på markedet, der virker mest professionelt på mig".

For yderligere oplysninger: Miriam Haaning - mobil: 31 10 51 33 - mail: mha@ivaerksaetterinstituttet.dk


Relevant information

http://www.ivaerksaetterinstituttet.dk/


Pressekontakt


Firma

Iværksætterinstituttet
Larslejsstræde 1 st
1451 København K , Danmark

  31 10 51 33
  31 10 51 33

http://www.ivaerksaetterinstituttet.dk/

Modtag nyheder fra Iværksætterinstituttet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire