07/05-10
-
Pressemeddelelse
Sparker gang i erhvervslivet
Vi kan ikke vente på at staten kommer og redder provinsen. Vi må selv tage et initiativ. Derfor har Sorø Rotary Klub inviteret alle erhvervsaktive til et netværksarrangement i Sorø. Her skal etableres samarbejde, findes investorer og formidles viden. "Der er allerede over 60 virksomheder som har tilmeldt sig. Interessen er stor i forhold til størrelsen af Sorø, som er en mindre provinsby", udtaler Ashley Brereton, som er præsident for Sorø Rotary Klub. - Der kommer også erhvervsfolk fra Jylland som gerne vil være med. De har forstået at netværkstanken rækker langt ud over kommunegrænserne.
Samtidigt kommer Direktør Hemming Van fra Daloon og fortæller om innovation. Penge er altid vigtige og derfor kommer Ulrich Krasilnikoff fra Kirk & Thorsen invest og fortæller om deres investering i 35 danske virksomheder.
"Jeg håber vi kan skabe et aktivt erhvervsklima i Sorø og forhåbentligt fastholde arbejdspladser og vise at vi har store ressourcer i provinsen. Jeg ved at der er mange dygtige mennesker som bor lokalt, men som hver morgen valfarter til København. Det er spild af liv at pendle til København, når vi lige så godt kan skabe arbejdspladser lokalt i Sorø" - udtaler Ashley Brereton, som håber at endnu flere vil tage initiativer til lokale erhvervsaktiviteter.
Speed netværk for erhvervsfolk afholdes tirsdag d. 18 maj 2010. Energivej 3, 4180 Sorø. Tilmeldning på telefon 57 86 08 08
Relevant information
http://sites.google.com/site/marketingbyashle