Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/03-13   -   Pressemeddelelse

The Paleo Shop - mad fra stenalderen direkte til døren

The Paleo Shop er Danmarks første net-butik der udelukkende forhandler paleo-produkter. Online-shoppen forhandler blandt andet unikke produkter såsom Paleo Pasta, Caveman Cookies og Naked Ape pakker som alle er enestående produkter som The Paleo Shop er de eneste forhandlere af på det Skandinaviske og Europæiske marked.

Paleo eller stenalderkost som vi kender det bedre som her i Danmark er baseret på tanken omkring, at man skal tilbage til det naturlige i fødevarerne og derved undgå E-numre, forarbejdet mad samt kunstige tilsætningsstoffer. De unikke produkter som The Paleo Shop forhandler erstatter derfor mindre sunde fødevarer såsom hvedemel, sukker og kunstige smagsstoffer med mandelmel, tørret frugt og naturlige smagsforstærkere. Produkter som Paleo Pasta der er fremstillet af mandelmel, Caveman Cookies som er sødet med tørret frugter og Naked Ape pakker der indeholder tørret kød, nødder og frugt er bare nogle af de sundere valg som forbrugeren har mulighed for at købe gennem net-butikken.

The Paleo Shop er stiftet af tre unge studerende, der alle var enige om, at det sunde og oprindelige i fødevarer mangler på det danske marked. "Ideen startede egentligt med at vi alle dyrkede Crossfit og ikke gad spise proteinpulver eller andre kunstige ting i vores træningsforløb. Vi ville have nogle produkter som vi vidste hvad der var i, og som vi kunne se var sunde for os " forklarer Alexander Grønlund som er en af stifterne bag The Paleo Shop. "Vi ville have et sundere alternativ, ja, eller rettere en ny livsstil som vi kunne følge" forklarer han videre.

I dag kan man kun besøge to restauranter i Danmark der udelukkende forhandler paleo-rigtige madvarer, men der mangler produkter så forbrugerne selv kan variere deres kost derhjemme. "Vi forestillede os at det skulle være så nemt og hurtigt for forbrugeren som muligt at kunne leve efter paleo-principperne, og vi synes da det gå ret godt allerede" udtaler Alexander.

Paleo livsstilen er en naturlig del af den velkendte Crossfit bølge der i øjeblikket popper op over alt i Danmarks fitness miljø. Crossfit træningsformen forsøger på samme måde som paleo at gå tilbage til det naturlige og det originale og træningen foregår med fokus på funktionelle bevægelser. Drengene bag The Paleo Shop mener at paleo-livsstilen netop er et direkte resultat af denne samfundstendensen, netop at komme tilbage til det oprindelige i både fødevarer og livsstil generelt.


Relevant information

http://thepaleoshop.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

The Paleo Shop ApS
Esromgade 15, 1. sal - 1110
2200 København N, Danmark

  27509315
  27509315

http://thepaleoshop.dk

Modtag nyheder fra The Paleo Shop ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire