Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/12-09   -   Pressemeddelelse

Vi vil have klimavenlige lejeboliger

Danske lejere vil bo klimavenligt. Det siger de i hvert fald selv. Deres adfærd fortæller dog en anden historie. Det viser tal fra Boligportal.dk.

Hvis man skal tro lejerne selv, så efterspørger de i høj grad boliger med et lavt energiforbrug. Det viser en rundspørge blandt 661 boligsøgende på Danmarks største internetside for lejeboliger, Boligportal.dk. Mere end halvdelen af de adspurgte svarer, at boligens energiforbrug har stor eller afgørende betydning for deres valg af bolig.

Lejernes adfærd fortæller dog en anden historie, fortæller adm. direktør i Boligportal.dk, Henrik Løvig.

- Vi har gennemgået 30.000 boliger, der er lejet ud via Boligportal.dk det sidste år. Og vi kan ikke registrere nogen forskel i lejernes interesse for boliger med højt energiforbrug og med lavt energiforbrug. Lejerne er simpelthen ikke så klimabevidste i deres adfærd, som de giver udtryk for, siger Henrik Løvig.

Udlejere skal bruge klimaet

Henrik Løvig mener dog ikke, at lejernes adfærd er et udtryk for, at de er ligeglade med klimaet.

- Jeg er overbevist om, at det er rigtigt, når lejerne fortæller os, at de efterspørger boliger med et lavt energiforbrug. Når vores undersøgelse af lejernes adfærd alligevel viser, at klimavenlige boliger ikke er mere eftertragtede end almindelige boliger, så skyldes det måske i højere grad, at udlejerne ikke er gode nok til at fremhæve boligens energieffektivitet, siger Henrik Løvig og fortsætter:

- Vi ved, at der er mange nyrenoverede og energieffektive lejligheder til leje hver måned. Alligevel er det yderst sjældent, at udlejere gør opmærksom på, at en lejebolig har lave forbrugsudgifter eller energivenlige hårde hvidevarer. Det kunne måske være en idé til at bruge klimaet til at differentiere sig fra andre udlejere, siger han.

Lejerne ser på forbruget

Jakob Brandstrup, udlejningschef for Finderupparken, der er et nyt lejlighedskompleks med omkring 100 energieffektive lejemål i Århus, er enig med Henrik Løvig i, at lejerne efterspørger energieffektive lejeboliger, selvom deres adfærd viser noget andet.

- Lejerne kigger først og fremmest på, om lejligheden passer til deres behov. Men jeg oplever også, at lejerne er blevet mere og mere opmærksomme på udgifterne til el og varme. Det er især lejere, der tidligere har oplevet at få en meget stor varmeregning, der er meget opmærksomme på forbruget, siger Jakob Brandstrup.

Han har ikke et nøjagtigt tal på, hvor stor en procentdel af lejerne, der efterspørger energieffektive boliger, men han kan godt genkende Boligportal.dks tal.

- Det skal nok passe, at det cirka er hver anden lejer, der giver udtryk for, at energiforbruget spiller en stor rolle for deres valg af bolig. Derfor gør vi også meget ud af at fortælle lejerne om vores lejemåls energieffektivitet, siger Jakob Brandstrup.

###

Om Boligportal.dk
Boligportal.dk blev etableret i 1999 for at gøre det lettere for lejere og udlejere at komme i kontakt med hinanden. I dag tilbyder Boligportal.dk langt mere og henvender sig både til lejere og udlejere, købere og sælgere.

Boligportal.dk er en del af den børsnoterede mediekoncern Søndagsavisen a-s.

Relevant information

http://www.boligportal.dk


Pressekontakt


Firma



, Danmark

  +45 2092 4565
  +45 2092 4565

http://www.facebook.com/group.php?gid=41415558835

Modtag nyheder fra på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire