07/12-09
-
Pressemeddelelse
Dansk racerkører dyster om plads i amerikansk Formel 3
Racerkører Jesper Møller er udtaget til Future Driver 2010 konkurrencen.
Den 19. til 22. december 2009 konkurrerer 25 kørere fra hele verden på Infineon Raceway i Californien om to pladser i amerikansk Formel 3.
I det videre forløb får den bedste i Formel 3 en fuldt sponseret
sæson i Formel 2. Vinderen i denne klasse modtager en test og evaluering for deltagelse hos Williams Formel 1 teamet
For at sikre at vinderne er sat sammen af det rette stof, bedømmes der
indenfor blandet andet: Fart, kontrol, præcision, fitness og strategi.
Konkurrencen bliver ledet i samarbejde med den tidligere Formel 1
kører og dobbelte Le-Mans vinder Allan McNish.
Jesper er netop vendt hjem fra England efter en meget veloverstået test i Formel Audi. Hans omgangstider matchede de allerbedste i feltet, og han er optimistisk forud for turen til Californien. I tiden indtil da bruger Jesper mange timer i fitnesscenteret og studerer banen ned til mindste detalje via en simulator.
Relevant information
http://www.jespermoller.dk