11/03-11
-
Pressemeddelelse
Kunsten at give...
Kunstnersammenslutningen ArtEffect giver mulighed for, at besøgende kan få noget med hjem - udover den gode oplevelse.
Ved ferniseringen tirsdag d. 29. marts trækkes der lod blandt de besøgende om værker doneret af hver kunstner.
De seks kunstnere, der kommer fra både Jylland og Sjælland, udstiller fra 29. marts til 10. april deres farverige og forunderlige kunst i Filosofgangen.
Ved ferniseringen er kunstnerne til stede, så man som gæst kan få en snak om værkerne, og er man heldig kan man altså komme hjem med et nyt unikt kunstværk. ArtEffect har som et af deres mål at lave spændende udstillinger med vedkommende kunst, og derved give beskueren en god oplevelse... denne gang giver de mere end det.
Kunstnersammenslutningen ArtEffect består af Charlotte Eland, Lise Balle, Lis Thyra, Winnie-maj Nygaard, Hanne Skovgaard og Charlotte Bjørlig.
Udstillingen er åben tirsdag-søndag kl. 11 - 17 fra den 29. marts - 10. april 2011. Mød kunstnerne ved ferniseringen d. 29. marts kl. 17-19. Lodtrækning finder sted kl. 18.30.
Flere informationer eller fotos kan rekvireres enten på vores hjemmeside www.arteffect.dk eller ved at kontakte Charlotte Bjørlig på tlf. 30 26 35 40 eller pr. mail cbkunst@gmail.com
Relevant information
http://www.arteffect.dk