Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/08-11   -   Pressemeddelelse

Trip Advisor hædrer Mythos Beach

Apollos satsning på et nyt klassehotel, Mythos Beach, på Rhodos har vist sig at være en god investering. Trip Advisor har netop hædret hotellet med "Certificate of Excellence 2011". En udmærkelse, som gives de hoteller, der over tid høster bedst respons og de højeste evalueringer af brugerne på sitet.

"Vi er naturligvis meget stolte over at have modtaget 'Certificate of Excellence 2011' for vores nybyggede klassehotel på Rhodos, Mythos Beach. Udmærkelsen gives de hoteller, som over tid får de højeste evalueringer, og det er således tilfældet med Apollos nye hotel, som åbnede i maj i år. Apollo har haft en finger med i spillet i stort og småt i tilblivelsen af hotellet, hvilket gælder både arkitektonisk udformning, sportskoncept på resortet, mad & drikke samt indretning af værelserne. Dét bærer frugt, kan vi se", konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

Mythos Beach har været fuldt belagt fra den første forårsuge, hvor hotellet åbnede, og booking-takten er stadigvæk meget høj. Mythos Beach er også en medvirkende årsag til, at Rhodos har været en af de bedst solgte sommerdestinationer i år.

"Vi har benyttet Trip Advisor i halvandet år nu. Fra vores hoteller på www.apollorejser.dk linkes direkte videre til Trip Advisor, så besøgende på vores hjemmeside kan komme nemt videre til de hotelevalueringer, der ligger her, og som i sommer rundede 50 millioner indlæg. Her har vi både positive men også negative indlæg om egne hoteller, for smag er jo subjektiv. Rejsende stoler mere end nogensinde på brugergenereret indhold, og det imødekommer vi. Når danskere booker en rejse anno 2011, benytter de ikke kun én kilde til at træffe beslutning. De løber vores hjemmeside igennem, lytter til venner og bekendte, Google tages med på råd, og endeligt skeler de til de mange indlæg på Trip Advisor, som både indeholder karakterer og kvalitative udsagn", siger Rikke Koks Andreassen.

I en af de første uger af det nye hotels levetid var fem gæstebloggere på ferie på Mythos Beach. De fem familier havde vundet ferien via en konkurrence på Apollos hjemmeside. Formålet var, at de agerede 'Mystery Shopper' og gennemtestede alt på resortet. "På daglig basis bloggede de om deres oplevelser på vores hjemmeside, og de mindre positive udsagn tog vi til os og brugte dem omgående som rettesnor", slutter Rikke Koks Andreassen.

Apollo er Danmarks tredjestørste rejsearrangør og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair og Falk Lauritsen. Kuoni Scandinavia har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo Danmark tilbyder 1600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Relevant information

http://www.apollorejser.dk


Pressekontakt


Firma



, Danmark

  +45 2092 4565
  +45 2092 4565

http://www.facebook.com/group.php?gid=41415558835

Modtag nyheder fra på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire