Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/08-16   -   Pressemeddelelse

Ror vi i samme retning på arbejdspladsen efter ferien?

Sommeren er overstået, og arbejdet kalder. Kollegaer, nye som gamle, ung som ældre, skal finde ind i samme rytme igen og finde fokus på de fælles mål. Kan vi så det, og sørger vi som ledere og kollegaer for, at vi sammen får skabt en fælles forståelse for virksomhedens værdier og mål, generationerne imellem?

Eller har vores uendelige konkurrenceiver og stræben efter resultater gjort, at vi er blevet ramt af en ligegyldighedstsunami, som er medvirkende til, at vi med al sandsynlighed glemmer vigtigheden af at lytte til hinanden og arbejde for fællesskabets bedste?

"Netop nu bliver vi mødt med en ny generation på vores arbejdspladser og det bliver det ikke mindre udfordrende at få samspillet til at fungere. Den nye generation, den såkaldte generation Z, er - generelt sagt - en generation, som har meget stor selvtillid, men til gengæld et noget mindre selvværd. De er til dels mere støjende, egoistiske og selviscenesættende i forhold til tidligere generationer, og de kræver, at alt skal give mening for dem. Og det vil give masser af udfordringer i forhold til, hvordan de ældre generationer, X- Y- og Baby Boomers-generationerne er vant til at få en arbejdsplads til at fungere," siger René Krieger Christensen, som arbejder for at hjælpe de danske arbejdspladser gennem udfordringerne og blandt andet har skrevet bogen Generationer der svinger - på arbejdspladsen.

En trussel mod arbejdspladsernes værdier
Både på sine kurser og i sin bog er René Krieger Christensen bevidst om, at han let kan komme til at generalisere, når han inddeler de fire generationer og tegner billeder af de forskellige generationers karaktertræk. Ikke desto mindre er det hans erfaring med de fire generationer i sin egenskab af skolelærer, professionel danselærer, coach og kursusafholder i virksomheder over hele landet, at René Krieger Christensen har set og mærket de udfordringer, som han er overbevist om vil dukke op på alle typer af danske arbejdspladser, nu og de næste år, hvis vi ikke ændrer kurs.

"Ja, der har altid været en generationskløft, og ja, der har altid været individer, som har haft svært ved at indgå i et fællesskab, men i kraft af de digitale remediers indflydelse, vores uendelige konkurrenceiver, som blev fremelsket med 13-skalaen i sin tid, samt "curlingforældrenes" uendelige jagt på at gøre alt perfekt for deres små pus, har vi skabt en stor gruppe af "mig-mig-mig"-individer. Gruppen er nu så stor, at den udfordrer vores arbejdspladsers fælles værdier, mål og almene trivsel, og jeg tror desværre kun, vi har set toppen af isbjerget! Med fire generationer på vores arbejdspladser vil vi se endnu flere konflikter, og færre der ror i samme retning, hvis der ikke snart bliver taget et ansvar for at skabe forståelse generationerne imellem af både medarbejdere og ledere!," siger René Krieger Christensen.

Om René Krieger Christensen
René Krieger Christensen har gennem mere end ti år arbejdet med udvikling af mennesker, hvor han udøver rådgivning og sparring og deltager i at opbygge, effektivere og styrke menneskers potentialer. Han er uddannet kognitiv adfærdskonsulent hos Kognitivt Psykolog Center. Derudover er han uddannet skolelærer og professionel danselærer, hvor han drager stor nytte af sine pædagogiske erfaringer. Desuden bruger René Krieger Christensen sine erfaringer fra en lang dansekarriere, som strækker sig over 25 år. I dansens regi har han været nummer fire på verdensranglisten og har et utal af medaljer fra danske og nordiske mesterskaber, ligesom han fire gange medvirket i det populære TV2-program Vild med Dans.

René Krieger Christensen giver gerne interview. Kontakt via telefon 51 22 43 54 eller e-mail rc@coachingbymotion.dk.

Pressekontakt

Mikael Strøm Eriksen
  +45 31 26 11 51

Firma

Skriveforlaget
Nannasgade 28
2200 København N, Danmark

  +45 31 26 11 51
  +45 31 26 11 51

http://www.skriveforlaget.dk

Modtag nyheder fra Skriveforlaget på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire