Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/03-15   -   Pressemeddelelse

Amagerdrengen der blev verdensberømt

Mange husker artisten Charley Kaye for hans forrygende parodi på en chimpanse, men også 18 år i direktørstolen på det nye Røde Kro Teater på Amager har gjort ham kendt og elsket i showbusiness. Og nu udgiver Charley Kaye sine erindringer i bogen "Mit liv i rampelyset" fyldt med spøjse minder og billeder.

Det lå bestemt ikke i kortene, at Kaj Jensen fra Amager skulle blive kendt i hele verden. Men da kleinsmeduddannelsen var overstået i 1952, skiftede den unge Kaj karriere og rejste ud som artist sammen med makkeren Jørn. Senere tog han navnet Charley Kaye og mødte den smukke Belita fra England, som han dannede par med både på scenen og privat. Især husker mange Charley Kaye for hans forrygende parodi på en chimpanse, men også 18 år i direktørstolen på det nye Røde Kro Teater på Amager har gjort ham kendt og elsket i showbusiness. Og nu udgiver Charley Kaye sine erindringer i bogen Mit liv i rampelyset fyldt med spøjse minder og billeder.

Historien om Charley Kaye er historien om Amagerdrengen, der blev verdensberømt artist, politiker og teaterdirektør. I 60'erne og 70'erne optrådte Charley Kaye først med sin makker, Jørn, med et vovet artistnummer på scener i hele Europa - og siden med sin smukke engelske hustru, Belita. Sammen havde ægteparret et berømt nummer, hvor Charley Kaye udfoldede sig både som artist og chimpanse, og de var ofte at se på de største scener og på tv-skærmene i en lang række lande, inklusive i det allerstørste show af dem alle.

"Vi var på et tidspunkt så privilegerede at få tilbudt en kontrakt med et af Europas største shows: Black and White Minstrel Show, som spillede i Victoria Palace Theatre i London 4.344 gange over ti år fra 1962-1972. Showet blev også vist på engelske BBC og er siden kommet i Guinness Rekordbog for det mest sete show nogensinde. Mens vi optrådte der, havde vi to shows hver dag, og der kom 2.000 mennesker ind til hver forestilling. Når vi kom ned om morgenen for at træne, stod der altid en kø af mennesker for at købe billetter, og der var altid udsolgt," fortæller Charley Kaye med stolthed i sin erindringsbog Mit liv i rampelyset, som udkommer den 17. marts på Skriveforlaget.

Afholdt teaterdirektør og årets Ama'rkaner
Herhjemme fik showmanden Volmer Sørensen øje på det usædvanlige artistpar, og det lykkedes Volmer Sørensen at få dem hjem og optræde på de danske scener også, blandt andet i Nykøbing Falster Revyen. Charley og Belita blev nære venner med Volmer Sørensen, og da artistdagene var ovre, var det med inspirationen fra ham, at de genåbnede Røde Kro Teater på Amager og gennem 18 år arrangerede den ene publikumssucces efter den anden. Charley Kaye blev en meget afholdt teaterdirektør på Amager, og folk kom langvejs fra for at se det lille teaters altid showprægede forestillinger. Desuden har Charley Kaye siddet i Københavns Borgerrepræsentation samt været årets Ama'rkaner sammen med Belita. I dag nyder han sit otium i Dragør - og holder stadig sammen med Belita.

Charley Kaye giver gerne interview. Kontakt via 32 59 87 01 eller charleykaye@gmail.com.

Titel: Mit liv i rampelyset
Forfatter: Charley Kaye
Pris: 179 kroner
ISBN: 978-87-93308-15-2
Udgivelsesdato: 17. marts 2015
Kan købes hos: Alle landets boghandlere

Pressekontakt

Mikael Strøm Eriksen
  +45 31 26 11 51

Firma

Skriveforlaget
Nannasgade 28
2200 København N, Danmark

  +45 31 26 11 51
  +45 31 26 11 51

http://www.skriveforlaget.dk

Modtag nyheder fra Skriveforlaget på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire