Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/10-14   -   Pressemeddelelse

God isolering sparer modediktator Jim Lyngvild for mange penge



Da Jim Lyngvild opførte sit og mandens drømmehus, vikingeborgen Ravnsborg på Fyn, var det med et stort ønske om at fylde hulmurene op med super isolering og dermed bruge færre penge på opvarmning af huset. Her 2 år efter byggeriet står færdigt, kan tallene gøres op, og det er ikke småpenge, der er sparet.

"Vi kom fra et gammelt bindingsværkshus, hvor isolering af svingende kvalitet gjorde, at vi frøs hver vinter, og at varmeudgifterne nærmede sig 60.000 kr. om året. Det var vi rigtig trætte af, og derfor skulle Ravnsborg også have en super isolering. Vi regnede med at skulle betale nogenlunde det samme i varme på Ravnsborg, bl.a. fordi det er væsentligt større end vores gamle hjem. Men en kombination af god isolering, solceller og jordvarme, har bragt vores varmeudgifter ned på 27.000 kr. pr. år, hvilket har overrasket os positivt," forklarer Jim Lyngvild begejstret.

Hus isoleret med Papiruld
Jim Lyngvild og hans mand Morten har fra starten været dybt involveret i byggeprocessen og har selv stået for bl.a. en del af isoleringsarbejdet. Her var der planlagt traditionel isolering i måtter, men fordi trækonstruktionen er så speciel og har rigtig mange bjælker og snørklede hulrum i væggene, var der ikke meget plads mellem yder- og indervæg til isolering i standardmål. "Vi hader at isolere, og da vi havde stået en ½ dag og isoleret med måtter, kiggede vi på hinanden og blev enige om at vælge en lettere løsning," siger Jim Lyngvild. Tømrersjakket kendte til Papiruld og Jim kontaktede Papiruld Danmark A/S for en pris og løsning.

Intet mindre end fantastisk
"Det har været intet mindre end fantastisk og nok den største overraskelse i hele byggeprocessen," siger Jim Lyngvild. Isoleringsarbejdet i hulmuren på ca. 200 m2 er udført af én Papiruld Danmarks autoriserede isolatører på Fyn og blev udført af én mand på 5 dage og forløb uden problemer. "Vi har efterfølgende fået termograferet hele huset, og der er ikke fundet ét eneste sted, hvor isoleringen ikke var tilstrækkelig. Og min mand og jeg sparede flere ugers kløende og irriterende isoleringsarbejde," slutter Jim Lyngvild.

Billeder


Pressekontakt

Rikke Henningsen Herrguth
Kommunikationsansvarlig
  +45 48 14 11 88

Firma

Papiruld Danmark A/S
Brødeskovvej 40
3400 Hillerød, Danmark

  +45 48 14 11 88

http://www.papiruld.dk

Modtag nyheder fra Papiruld Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire