Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/10-13   -   Pressemeddelelse

Studerende fortsætter blokaden på Københavns Universitet

Sociologi studerende ved Københavns universitet har, på et netop afholdt stormøde, valgt at fortsætte blokaden af deres institut. De studerende har siden tidligt i morges blokeret indgangene til deres institut, og dermed forment ansatte adgang. De studerende har gjort dette grundet en række nedskæringer på deres undervisning.

Dagen igennem blev ansatte på Sociologisk Institut på Københavns universitet mødt af studerende, der har nægtet dem adgang til deres arbejdsplads. De sociologi studerende havde valgt at gøre det i håb om, at ledelsen på Sociologisk Institut ville indlede en dialog med de studerende, samt at trække nedskæringerne, på 84.000 som er taget fra de studerendes holdundervisning, tilbage.

"Vi har dagen igennem forsøgt at komme igennem til ledelsen af vores institut, men de har ikke ønsket at mødes med os. Det er enormt frustrerende, at vi ikke kan få dem i dialog, og vi ser derfor desværre ingen anden udvej end at fortsætte blokaden i morgen." Udtaler Frederik Bach, der er talsmand for de studerende.

De studerende afholdt et stormøde kl. 15.00 i dag, hvor de 100 fremmødte studerende besluttede, at de i morgen vil fortsætte blokaden af deres institut. I løbet af dagen er der desuden sket det, at ledelsen har valgt at aflyse en institutdag på Sociologisk Institut i morgen, fredag, som skulle havde været en dag, hvor ansatte og studerende sammen skulle have fejret deres institut.

"Det beklager vi meget. Det har aldrig været de studerenes hensigt, at institutdagen skulle aflyses, og vi har derfor valgt at invitere alle ansatte ved Sociologisk Institut samt alle de studerende til en alternativ institutdag i morgen" Siger Frederik Bach

De studerende vil rigtig gerne fejre deres institut! På de studerendes institutdag, vil en række ældre studerende holde faglige indlæg. Derudover vil der blive serveret "dialog-snaks", som forhåbentligt skal være med til at starte en god dialog mellem de studerende og ledelsen på instituttet.

På vegne af de studerende ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet
Sociologisk Fagråd

Pressekontakt

Frederik Bach
Talsmand for de studerende
  +45 40 47 37 77

Firma

Sociologisk Fagråd
Fiolstræde 10, 1
1171 København K, Danmark

  +45 35 32 38 38
  +45 51 94 86 80


Modtag nyheder fra Sociologisk Fagråd på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire