Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/10-13   -   Pressemeddelelse

De studerende genoptager undervisningen på Københavns Universitet

Kl 10 mandag morgen kommer der igen til at være undervisning på Sociologisk Institut. Torsdag den 24. valgte de studerende at blokere for instituttet som en reaktion på at der var skåret to øvelseshold, og at beslutningen om besparelsen blev taget bag om ryggen på både de studerende og undervisere. De studerende har nu valgt at indstille blokaden og genoptage undervisningen.

De studerende var på stormøde i fredags enige om at blokaden havde været en succes, og at vi derfor skulle tage nye midler i brug. De studerende glæder sig til at genoptage undervisningen, men understreger at konflikten ikke er løst. Blokaden har været nødvendig for at udstille hvordan beslutninger bliver taget bag om ryggen på både de studerende og ansatte på Sociologisk Institut.

"Det er virkelig overvældende hvor stor en interesse og hvor mange positive henvendelser vi har fået fra folk som støtter vores sag. Blokaden har været en succes da det er lykkedes os at få vores problemer på dagsordenen og at sige fra over for vores ledelse. Nu glæder vi os til igen at tage til forelæsninger. Blokaden er overstået, men vores kamp for medbestemmelse til de studerende fortsætter" Udtaler Frederik Bach, talsmand for de studerende på sociologi.

I fredags var de studerende til møde med ledelsen og det videnskabelige personale. På mødet fik begge parter en mulighed for at fremlægge for deres sag. Mødet var første gang at ledelsen har vist sig siden blokaden startede. Fra de studerende blev der spurgt indtil hvorfor man har valgt at bespare to øvelseshold, da kommunikationen fra ledelsen havde været en anden før sommerferien.

"Det blev medgivet, at det burde være kommunikeret anderledes, men det er muligt at allokere gode underviserressourcer, der bliver ikke færre øvelseshold/-timer og øvrige fag på uddannelsen påvirkes ikke negativt." Udtalte studieleder Charlotte Baars på møde med de studerende og ansatte den 11. juni 2013.

De studerende afventer nu situationen indtil på onsdag hvor der er stormøde i fagrådet.

Pressekontakt

Frederik Bach
Talsmand for de studerende
  +45 40 47 37 77

Firma

Sociologisk Fagråd
Fiolstræde 10, 1
1171 København K, Danmark

  +45 35 32 38 38
  +45 51 94 86 80


Modtag nyheder fra Sociologisk Fagråd på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire