28/10-13   -   Pressemeddelelse

Hvem tager ledelsen når sundhedsindsatsen går på tværs?

Af Jørgen Kilsgaard, MPH og direktør i KIApro, Center for Sundhed, Arbejdsliv og Rehabilitering. I sommer kom regeringens nye udspil på sundhedsområdet. Budskaberne om, at "patienterne skal i centrum i et stærkt sundhedsvæsen, hvor ingen falder mellem to stole" - og titlen på den ny plan "Mere borger - Mindre patient", er helt klart et skridt i den rigtige retning.

Sideløbende med regeringens udspil på sundhedsområdet har Beskæftigelsesministeriet arbejdet med massive reformer på både førtidspensions- og kontanthjælpsområdet og senest også udspil på sygedagpengeområdet.

Men hvorfor er det nødvendigt at sammentænke indsatsen og få det bedste ud af knappe ressourcer? Hvordan bindes det sammen, og hvem tager ledelsen, når en borgers situation nødvendiggør indsats på tværs af sundhedssektoren, arbejdsmarkedsområdet, uddannelse og måske endog socialområdet?

TID TIL NYTÆNKNING I ET PRESSET SYSTEM
Alle systemer oplever sig i disse tider presset. Der er øgede krav til produktivitet indenfor fastlåste budgetter, mens forventningerne hos borgere og patienter ikke bliver mindre. Ofte er borgerens behov for opbakning og assistance mangfoldig og går på tværs af afdelinger og sektorer. Men sektorerne er traditionelt opdelt over forskellige myndigheder og forvaltninger med hver deres budgetter og ledelse.

Mantraet om øget tværfaglighed i indsatserne er velmenende, men rækker ofte ikke ud over egne siloer. Mange taler om tværfagligt samarbejde, men få udfordrer de ledelsesmæssige forudsætninger for at lykkes med en sammenhængende indsats på tværs af i forvejen pressede systemer.

REHABILITERINGSBEGREBET HAR FÅET NY STATUS
Selvom rehabiliteringsbegrebet har været anvendt i årtier, har det i forbindelse med de nye reformer fået ny status. Begrebet anvendes nu bredt blandt politikerne, hvilket er positivt, men forventningerne i befolkningen til en samlet koordineret indsats, vil nok stige. Rehabilitering kan populært defineres som en tidsafgrænset indsats med klare mål og virkemidler, hvor flere aktører samarbejder på tværs for at hjælpe en person tilbage til bedre funktionsevne, herunder aktivitet og deltagelse i dagliglivet. Når fokus også rettes mod arbejdslivet, betegner vi det "arbejdsrettet rehabilitering".

TILBAGE TIL ARBEJDSMARKEDET
En sådan indsats skal være helhedsorienteret og skræddersyet til den enkeltes udfordringer og behov. Den kan inkludere alt fra helbredsmæssig udredning, behandling og genoptræning, men bør fra dag ét også indeholde optræning af færdig- heder for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Koordination og samarbejde mellem offentlige myndigheder, private aktører og hele vejen ud på arbejdspladserne, er i den forbindelse afgørende for at personen succesfuldt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

OPGAVELØSNING FØR ORGANISERING
Ledelse på tværs og i netværk bliver en ny og afgørende disciplin at beherske. I det optimale re-habiliteringsforløb er der brug for en tværgående ledelsesfunktion, som via et aftalegrundlag med de involverede aktører - fx læger og behandlere, sygehuse, jobcenter, socialforvaltning, forsikrings- og pensionsselskaber etc. - får delegeret den ledelsesmæssige kompetence i forløbet. "Forløbslederen" og det tilknyttede tværfaglige rehabiliteringsteam kan med fordel være neutral part i forløbet, hvilket giver mulighed for at navigere fleksibelt på tværs af de forskellige interessenter og således være "forløbets" agent.

INNOVATION GENNEM OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE
Selvom regeringens udspil på sundhedsområdet har mange gode takter, så efterlyser vi konkrete initiativer til et offentligt-privat samarbejde inden for de borger- og patientnære områder.

Dette kan med fordel udfolde sig i innovative forsøgsprojekter, hvor nye og innovative måde at organisere og lede indsatsen på, er genstand for evalueringen. Udvikling og afprøvning af netværksledelse bliver afgørende. Den private part kan her få en ny rolle som neutrale og myndighedsuafhængige part i et rehabiliteringsforløb.

Det fordrer nytænkning og forandringsparathed fra alle involverede, og som privat aktør med domænefaglig viden indenfor rehabiliteringsområdet, er vi parate til at yde vores bidrag til at udvikle fremtidens rehabiliteringssamarbejde mellem Regioner, Kommuner og andre aktører.

Citat til anbringelse i indlægget:
"Med regeringens udspil og de nye reformer på velfærdsområdet er der brug for at afsætte rammer for at kunne afprøve nye organiserings- og ledelsesformer, hvor offentlige og private spiller sammen."

Fakta om KIApro
KIApro er en privat konsulentvirksomhed, der blev grundlagt i 2007 på baggrund af mange års erfaring fra sundheds- og beskæftigelessektoren.

Den metodemæssige tilgang med at kombinere helbredsmæssig udredning med en arbejdsmarkedesrettet afklaring blev endelig udviklet i KIA projektet, som startede i 2003. Dette var et forskningsprojekt, hvor Vejle Amt, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (tidligere AMI) og Syddansk Universitet arbejdede tæt sammen. Den særlige KIA metode© blev her udviklet og afprøvet i fire kommuner i det tidligere Vejle Amt.

KIApros forretningsgrundlag bygger overordnet på KIA-metode© som er en systematisk analysemetode i forbindelse med opstart af rehabiliteringsforløb og specielt med fokus på arbejdsmarkedsrettet rehabilitering.

Gennem årene har virksomheden høstet stor erfaring og opbygget faglig ekspertise i at hjælpe mennesker tilbage til dagligdagen og arbejdslivet efter helbredsmæssige problemer. Det sker igennem koordinerede, tidsafgrænsede og effektive processer med dokumenteret effekt.

Denne tilgang anvender KIApro i alle deres forretningsområder og prioriterer løbende udvikling af processer og metoder indenfor arbejdsrettet rehabilitering.

Artiklens forfatter er kiropraktor, MPH og administrerende direktør for KIApro.

Relevant information

KIApro
www.kiapro.dk