Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/05-14   -   Pressemeddelelse

Verdensnyhed - Gætteøl fra Pladderballe Bryghus

Blindsmagning - lige ned fra hylden. Ny og spændende øl fra Pladderballe Bryghus. Du skal nemlig gætte hvad det er for en øl der er i flasken.

Jørn Hjorting på verdens første Gætteøl.

Hvem skulle have troet, at Monrad & Rislund´s eget ølbrand "Pladderballe Bryghus" kunne byde ølfolket på en verdenspremiere...? Det er ikke desto mindre, hvad der er sket med lanceringen af den første GÆTTEØL nogensinde!

Tanken er næsten absurd: Når man køber Pladderballe Bryghus´ GÆTTEØL, ved man nemlig ikke, hvad der er i flasken. Men er der da nogen, som som køber øl, de ikke ved, hvad er...? Ja! Mange! Langt borte fra druk er ølnydelse gennem de seneste årtier også blevet nørderi, kult, feinschmeckeri og viden om varen. Der er mange, der gerne vil kloge sig, mens de drikker øl, selvom de to ting kan anses for at trække i hver sin retning...

Med GÆTTEØL kan du etablere "omgående og akut blindsmagning" direkte ned fra supermarkedets hylde! En fantastisk mulighed for at sætte en flaske på bordet, der er født med det lille quiz-spørgsmål: Hvad mon der er i flasken ?
Alle, -også øllets køber- kan være med. Alle er lige, -ingen ved noget om øllet, før denne viden opsøges:

På bagsideetiketten af hver GÆTTEØL er der et stort bogstav. På vores hjemmeside - www.pladderballebryghus.dk - kan du indtaste bogstavet fra bagsideetiketten og få alle oplysninger om øllet, du lige har drukket. Vi starter med en enkelt GÆTTEØL, men flere med nye bogstaver kommer til. Det er tanken, at indbyde bryggerikolleger til at bidrage med nyt GÆTTEØL.

Etiketten på GÆTTEØL er et veritabelt scoop: Her troner nemlig ingen ringere end Danmarks Radios quizmaster par excellence Jørn Hjorting, -gennem årtier kendt af alle (der er gamle nok til at drikke øl) som den folkekære bestyrer af radioprammet "De ringer -vi spiller".

Det er svært at sige, om det er Pladderballe Bryghus eller Hjorting der har mest ære af samarbejdet, men symbiosen er indlysende. Man bemærker også, at dele af etikettens tekst er inspireret af TV2´s hedengangne "Lykkehjulet"; -et bogstav mangler endda at blive vendt... Ingen kan være i tvivl om, at hér skal der gættes igennem.

GÆTTEØL er at finde i Kvickly over hele landet fra uge 22 på "Fars hylde."

God fordøjelse!

Billeder


Pressekontakt

John Serritzlev
  +45 40 68 65 37

Firma

Pladderballe Bryghus
Skovsø Lillevang 3
4200 Slagelse, Danmark

  +45 40 68 65 37
  +45 40 68 65 37

http://www.pladderballebryghus.dk

Modtag nyheder fra Pladderballe Bryghus på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire