Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/03-14   -   Pressemeddelelse

Nu skal muskelhunde videoovervåges

Next Forsikring vil videoovervåge hunde for at imødekomme muskelhundeejernes klager over dyrere hundeforsikringer.

Muskelhunde koster ofte fire til fem gange så meget at ansvarsforsikre. Urimeligt, mener formanden for Dansk Muskel- og kamphunde Union, der er bange for at flere muskelhunde går rundt uden forsikring. Next Forsikring indleder per 1. april en forsøgsordning med videoovervågning af hunde, der skal udløse en billigere forsikring og lette behandlingen af eventuelle forsikringssager.

Hunde med videokamera fastspændt på kroppen kan snart blive et hverdagssyn i Danmark. Next Forsikring indfører nu 'den sorte boks' til hunde. Dét gør de i et samarbejde med Dansk Muskel- og kamphunde Union, der gerne vil sikre hunde lige adgang til forsikring og samtidig bevise, at deres hunde ikke udsætter andre hunde eller mennesker for mere fare end andre hunde.

"De væsentligt dyrere ansvarsforsikringer for muskelhundeejere er både urimelige og farlige. Jeg har kendskab til flere hundeejere, der simpelthen ikke har råd, og derfor overvejer at undlade en ellers lovpligtig forsikring," fortæller Bent Andersen, der er formand for Dansk Muskel- og kamphunde Union.

Han mener også, at muskelhunde har et uretfærdigt dårligt ry:

"Det er rigtigt, at der har været nogle grimme eksempler på, at muskelhunde har forårsaget skader på hunde og personer, men efter vores opfattelse er det de små hunderacer, der forårsager flest skader," siger Bent Andersen.

Next Forsikring tilbyder nu alle hundeejere, at få en billigere hundeansvarsforsikring mod at hundene bærer en videooptager, når de er ude i offentligt rum.

"Prisen for en hundeansvarsforsikring er i dag ofte væsentligt højere for muskelhunde end for andre hunde. Det er den, fordi forsikringsbranchen forventer, at skulle betale væsentligt mere i skadesdækning, hvis det er en muskelhund, der står bag skaden, end hvis det er andre hunderacer," forklarer Pelle Martin Smidt, der er adm. direktør i Next Forsikring. Han fortsætter:

"Det er muligvis helt uretfærdigt og derfor vil vi gerne tage et medansvar. Vi kommer derfor til at indsamle data over hvilke hunde, der forårsager skader, og skadernes omfang over de næste par år for at se om praksis bør ændres."

"Vi hilser dette initiativ velkomment, og håber at det kan være med til at sikre, at alle hundeejere får lige adgang til den lovpligtige ansvarsforsikring. Vi håber også, at videooptagelserne vil vise, at vores hunde ikke er de rene dræbermaskiner, som de ofte bliver fremstillet som," siger Bent Andersen.

Han mener desuden, at der kan komme noget rigtig positivt ud af det:

"Teknologien udvikler sig så hurtigt, at vores hunde måske en dag kan mødes i den virtuelle verden i stedet for på gader og stræder, hvor der er fare for hundeslagsmål. Hvem ved, måske vi helt kan eliminere skader?"

I øjeblikket testes forskellige videokameraer og fastspændingsmetoder for at finde den bedste løsning.

FAKTA

Bøde ved manglende ansvarsforsikring
Ifølge Hundeloven per 1. juli 2010 koster det 3.000 kr. ikke at have ansvarsforsikret sin hund. I gentagelsestilfælde kan bøden øges med 50 procent.

Hvad er en muskelhund?
En muskelhund er basalt set alle hunde, der har flere muskler end 'almindelige' hunde. I 2010 indførtes den nye hundelov, der forbyder racer, man anser for særlig farlige. Besiddelse og avl af følgende hunde er forbudt: Pitbull terrier, Tosa, Amerikansk staffordshire terrier (amstaff), Fila Brasileiro, Dogo Argentino, Amerikansk Bulldog, Boerboel, Kangal, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk ovtcharka, Sydrussisk ovtcharka, Tornjak, Sarplaniac.



Relevant information

Next Forsikring på facebook
https://www.facebook.com/NEXTforsikring?fref=ts


Billeder


Pressekontakt

Maciej Maciejewski
  69 147 147

Firma

NEXT Forsikring A/S
Danmarksvej 26
8660 Skanderborg, Danmark

  +45 69 10 60 04

www.next.dk

Modtag nyheder fra Next Forsikring på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire