Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/03-19   -   Pressemeddelelse

Kunder tager godt imod MyPlanets CO2-kompensation på rejser

I januar i år lancerede rejsebureauet MyPlanet fuld CO2-kompensation på alle rejser. Og modtagelsen fra kunderne har været særdeles positiv.

”Det er ingen hemmelighed, at vi var spændte på, hvordan vores kunder ville tage imod initiativet. Især fordi det jo ikke var foranlediget af kundernes efterspørgsel. Det viste sig dog hurtigt, at langt de flest er positive over for tiltaget og gerne betaler den lille merpris for at kunne rejse langt væk med bedre samvittighed. En kunde skrev for eksempel til os: ”Vi elsker at rejse. Men vi ønsker også, at vores efterkommere skal have mulighed for de samme oplevelser! Derfor er ethvert initiativ, som kan bidrage til at bevare vores klode, særdeles velkomment!”

Det har hele tiden været vores overbevisning, at mange rejsende gerne vil gøre noget for klimaet. Men de glemmer det, når de bestiller en rejse, eller synes, at det bliver for besværligt og dyrt. Så vores kunder har formentlig taget godt imod initiativet, netop fordi vi gør det nemt og billigt”, udtaler Anders Ulsøe, som er General Manager for MyPlanet. Han fortæller også, at der kun har været enkelte negative tilbagemeldinger, som primært har omhandlet det faktum, at man ikke kan vælge kompensationen fra.

Vi har gjort det nemt og billigt
Når du køber rejsen hos MyPlanet, indgår fuld CO2-kompensation i rejsens pris. Både flyrejsen, lokal transport og øvrige aktiviteter under rejsen kompenseres. Vi ordner det hele, og fordi vi køber CO2-kompensation så stort ind, kan rejserne CO2-kompenseres langt billigere, end hvis kunderne selv gør det på nettet. Kunderne skal ikke foretage sig noget. De skal bare glæde sig til rejsen og tage afsted med god samvittighed”, forklarer Anders Ulsøe.

Bevarelse af regnskov i Brasilien
MyPlanet køber CO2-kompensation gennem organisationen South Pole, som i samarbejde med virksomheder og regeringer verden over støtter flere end 700 bæredygtigheds-projekter i 40 lande. ”Vi har valgt at støtte et projekt i Brasilien, der hedder Jacundá REDD+. Projektet arbejder både med beskyttelse og genoprettelse af regnskoven samt social udvikling i lokalområdet. Vi forventer, at vores kunder gennem dette tiltag kan være med til at bevare regnskov i Brasilien svarende til 4.525 fodboldbaner om året”, slutter Anders Ulsøe.

Relevant information

MyPlanet Danmark
https://www.myplanet.dk

MyPlanet Danmark – CO2-kompensation
https://www.myplanet.dk/co2-neutrale-rejser-med-myplanet

South Pole
https://www.southpole.com/


Billeder


Pressekontakt


Firma

MyPlanet
Søren Frichs Vej 3
8000 Aarhus C, Danmark

  70 12 50 11
  21 86 12 06

www.myplanet.dk

Modtag nyheder fra MyPlanet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire