16/04-15
-
Pressemeddelelse
Populært rejseforedrag om Australien kommer nu til Middelfart
Drømmer du om at opleve fantastiske Australien, men er du ikke helt sikker på, hvor du skal rejse hen i landet, eller hvilken rejseform, der vil være bedst? Dette foredrag er både for dig, som ønsker at rejse til Australien for første gang og for dig, som har været der tidligere.
En tur Down Under er en tur til den anden side af kloden. Det er en verden, hvor tingene er på hovedet, og hvor de kører i venstre side af vejen. Australierne er fantastiske mennesker, og der findes ikke mange bedre og nemmere rejselande end Australien.
MyPlanets berejste foredragsholder, Arne Naamansen, vil tage dig med på en spændende rejse gennem det fjerne kontinent. Fra de kendte ikoner til de hyggelige campingpladser. Undervejs vil Arne øse ud af sin viden om landet, som han har indsamlet på sine mange rejser Down Under.
Du hører naturligvis om berømte attraktioner såsom Ayers Rock, Great Barrier Reef og Operahuset i Sydney. Men du vil også blive taget med til det mere afsidesliggende Australien, som gemmer på et hav af spændende oplevelser.
Rejseforedraget er arrangeret af MyPlanet og finder sted onsdag den 29. april 2015, kl. 19.00 - 21.00 på Middelfart Bibliotek.
Foredraget er gratis, men tilmelding er af pladshensyn nødvendig.
Relevant information
MyPlanet foredrag
http://www.myplanet.dk/rejseforedrag
Firma
MyPlanet
Søren Frichs Vej 3
8000 Aarhus C,
Danmark
70 12 50 11
21 86 12 06
www.myplanet.dk