Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/05-16   -   Pressemeddelelse

Derfor hitter Californien som aldrig før

Rejsemålet Californien bliver stadigt mere populært. Ifølge USA-eksperten MyPlanet skyldes det statens enorme rigdom af tilbud til rejsende med alt fra avanceret gourmetmad til vild, uberørt natur. Se bureauets top 5 over californiske oplevelser her.

Flere og flere skandinaviske rejsende får i disse år øjnene op for Californien. I 2015 krydsede flere end 280.000 skandinaver Atlanten for at besøge den solrige amerikanske stat. Det er godt 15% flere end i 2013.

Hos rejsebureauet MyPlanet, der har specialiseret sig i rejser til netop Californien, nikker man genkendende til udviklingen. Bureauets brand director Dorte Kuula forklarer:

"For mange står Californien for den amerikanske drøm med åbne biler, gyldne strande og masser af solskin. Californien bugner af fantastiske oplevelser. Men for langt de fleste, er det særligt attraktioner, der står højest på ønskelisten."

Det californiske skatkammer
Ud fra skandinavernes rejseønsker har MyPlanet udarbejdet en liste over de fem væsentligste grunde til at vælge Californien som rejsemål:

1. Et ægte Road Trip
To af de helt klassiske Road Trips i USA går gennem Californien. Turen ad Highway 1 fra San Francisco til Los Angeles fører én langs dramatiske klippekyster og forbi små vinområder og hyggelige kystbyer. Route 66 derimod starter i Chicago og slutter på Santa Monica Pier i Californien. Turen er en rejse dybt ind i den amerikanske folkesjæl fyldt med nostalgi fra 1950erne og 1960erne.

2. Storbyliv i særklasse
De amerikanske storbyer trækker også meget i skandinaverne. Især San Francisco med sin smukke beliggenhed og særlige stemning. Men også Los Angeles hitter. Hvem drømmer ikke om at shoppe med stjernerne i Beverly Hills og mærke filmmagien i Hollywood, Universal Studios og Disney World?

3. Vild natur
Californiens nationalparker rangerer fra solbagt ørken i Death Valley til Yosemite, hvor brusende vandfald og mægtige granitbjerge spejler sig i smukke bjergsøer. Yosemite er det helt store trækplaster. Men stadig flere får øjnene op for mindre kendte naturområder såsom Mono Lake, Alabama Hills og Sequoia National Park.

4. Mad og vin
Californien er indbegrebet af det gode liv, og ingen steder mere end i vinområdet Napa Valley. Her dyrkes en række af Californiens bedste vine, og gourmetrestauranterne ligger som perler på en snor. Det hele pakkes ind på smukkeste vis af frodige vinmarker og bølgende bakker.

5. Et perfekt klima
Endelig må vi ikke glemme det perfekte klima. Californien ligger badet i vidunderligt solskin en stor del af året, og selv midt om vinteren er der masser af lys og varme at finde i den sydlige del af staten.

"Jeg er ikke i tvivl om, at det er kombinationen af perfekt klima og masser af meget forskelligartede oplevelser, der gør netop Californien så populær. Her møder man nemlig præcis det USA, mange forestiller sig og drømmer om at opleve", fortæller Dorte Kuula og tilføjer:

"Desuden er det blevet både nemmere og billigere at flyve til Californien. Dermed er det blevet muligt for endnu flere at udleve sin rejsedrøm."

Billeder


Pressekontakt


Firma

MyPlanet
Søren Frichs Vej 3
8000 Aarhus C, Danmark

  70 12 50 11
  21 86 12 06

www.myplanet.dk

Modtag nyheder fra MyPlanet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire