Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/08-07   -   Pressemeddelelse

Netværksspecialisten Conscia fortsætter sin ekstraordinære vækst

Conscia A/S, specialist i netværk, sikkerhed og IP-kommunikation, præsenterer igen et årsregnskab, der sprænger målene. Selv om virksomheden kun har eksisteret siden 2003, er Conscia en meget synlig spiller i den danske netværksbranche.

Sidste år definerede Conscia målet for det kommende regnskabsår som en omsætningsvækst på 40 pct. Desuden ønskede virksomheden at øge overskuddet før skat fra 2,7 til 3,2 mio. kr. - en stigning på 18,5 pct.

Her - et år efter - viser det sig, at målene var alt for beskedne: Omsætningen er nemlig øget med 67 pct., mens resultat før skat blev øget med hele 170 pct.

(Se de konkrete tal i separat fil)

Afgrundsdyb kernekompetence
"Siden etableringen har vi været ekstremt fokuserede på Cisco-løsninger indenfor områderne netværk, sikkerhed og IP-kommunikation. Vi har ingen ambitioner om at være brede - til gengæld er vi nærmest afgrundsdybe inden for vores kernekompetencer!," siger Christian Hjortgaard, partner i Conscia A/S.

"Vores skarpe profil gør os lette at få øje på for både kunder og potentielle medarbejdere. Hvor resten af netværksbranchen har svært ved at tiltrække de tunge profiler, kan disse sagtens finde Conscia".

Conscia har i dag ansat medarbejdere, der i branchen anskues som nogle af de absolut bedste folk inden for Cisco-teknologi.

Kompetent Cisco leverandør
Hos Cisco Danmark er man glade for det unge firma:

"Conscia er en meget kompetent Cisco Partner, der altid bestræber sig på at udnytte vores teknologi optimalt og på at gennemføre vellykkede projekter," siger Mogens Bransholm, adm. direktør i Cisco Danmark.

Også kunderne roser Conscias kompetence. Bankdata, som ejes af 15 danske landsdækkende pengeinstitutter, leverer totale it-løsninger til den finansielle sektor.

Bankdata har etableret en ny infrastruktur og er i færd med at udvide sit datacenter, så det bliver to, fysisk adskilte og redundante lokationer for hermed at skabe optimal sikkerhed og oppetid.

"Vi vidste, at Conscia har landets mest kompetente og erfarne medarbejdere på området for netværk og sikkerhed. Derfor var vi trygge ved at bede dem om at forestå etableringen af hhv. ny infrastruktur og datacenterudvidelse," siger Claus Piessenberger, Head of Department, Network and Security Infrastructure, i Bankdata.

Specialist vs. totalleverandør
For bare få år siden var Cisco en traditionel netværksleverandør, men i dag har virksomheden en meget bred og omfattende produktportefølje.

"Hvis man i dag har en ambition om at levere alle typer Cisco-løsninger, så har man stillet sig selv en meget omfattende opgave. Vi tror på, at evnen til at fokusere er væsentlig i forhold til at skabe og vedligeholde et tilstrækkelig højt kompetenceniveau.

Vi er glade for, at vi er specialister og ikke totalleverandør," siger Christian Hjortgaard.

Pilen fortsat opad
Næste år budgetterer Conscia med en omsætningsvækst på 40 pct. til 62 mio. kr. Væksten skal bl.a. komme fra de helt store virksomheder.

"Vi har allerede bevist, at vores organisation, erfaringer og kompetencer står mål med forventningerne hos de helt store virksomheder når de skal ud og etablere avancerede løsninger" siger Christian Hjortgaard, partner i Conscia A/S.

Yderligere information:
Christian Hjortgaard, partner i Conscia A/S på tlf 7020 7780 / mobil 2516 2102

Conscia A/S - at dele viden
Conscia betyder at dele viden. For det er nøjagtig det, vi gør!

Conscia designer, implementerer og servicerer fremtidens intelligente netværk. Vi er specialister og fokuseret på løsninger og ydelser indenfor områderne netværk, sikkerhed og IP- kommunikation

Conscia fokuserer på at levere innovative og værdiskabende løsninger, der tilfører teknologiske fordele og styrker kundens produktivitet, kommunikation og konkurrenceevne.

Relevant information

http://www.conscia.dk


Pressekontakt


Firma

Conscia A/S
Kirkebjerg Parkvej 9, 2. sal
2605 Brøndby, Danmark

  7020 7780

www.conscia.dk

Modtag nyheder fra Conscia A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire