Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/03-14   -   Pressemeddelelse

Danske Conscia rydder bordet for Cisco-priser

For første gang nogensinde har et dansk it-selskab modtaget en global Cisco-anerkendelse. Det skete i Las Vegas på Ciscos årlige partnerkonference, der foregår i disse dage. Her modtog Conscia også prisen som EMEAR North Data Center partner og blev kåret årets danske partner for Data Center, Services, Service Provider og Next Generation SP Networks.


Conscia A/S har modtaget en global "Cisco Partner Recognition" for mest innovative service-løsning. Det er første gang nogensinde, at et dansk it-selskab således modtager en global Cisco-anerkendelse. Prisen er givet som anerkendelse af Conscias helt unikke serviceløsning på Ciscos årlige partnerkonference, som foregår i disse dage i Las Vegas.

"Conscia har udviklet en enestående serviceløsning, der er skræddersyet til at opfylde kundernes servicebehov på absolut bedst mulige vis. Kåringen er fuldt fortjent," udtaler Niels Münster-Hansen, adm. direktør i Cisco Systems Danmark.

Herudover modtog Conscia prisen som EMEAR North Data Center partner og blev kåret som årets danske partner for Data Center, Services, Service Provider og Next Generation SP Networks.

"Jeg er utrolig stolt på Conscias vegne," siger Mogens Bransholm, adm. direktør i Conscia. "Ikke alene har vi modtaget en global Cisco-anerkendelse som det første danske it-selskab overhovedet. Vi er også blevet kåret som den bedste danske partner inden for datacenter-området, der er et af vores vigtigste strategiske forretningsområder."

Hæderen blev fejret både i Las Vegas og hos Conscias i Danmark, hvor medarbejderne er stolte over de flotte anerkendelser.


Billeder


Pressekontakt

Dorthe Dahlin Irvold
Kommunikations- & marketingdirektør
  20429611

Firma

Conscia A/S
Kirkebjerg Parkvej 9, 2. sal
2605 Brøndby, Danmark

  7020 7780

www.conscia.dk

Modtag nyheder fra Conscia A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire