Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/11-13   -   Pressemeddelelse

Danmarkspremiere på dokumentarfilmen More than Brothers i Aarhus.

Harry Wanyama er yngste medlem af en succesfuld kenyansk fodboldfamilie, hvor faderen var en vigtig del af det kenyanske landshold i 70'erne, og hvor de ældre brødre slår deres folder i europæiske storklubber. Familiens talenter har hevet dem ud af slummen og kanoneret dem ind i en økonomisk superliga, men Harry kæmper en helt anden kamp.

Tirsdag d. 12. november klokken 19:30 åbner Antropologisk dørene for danmarkspremieren på dokumentarfilmen More than Brothers, der vises i mødelokale 2 i Studenterhus Aarhus.

Emil Morell - kandidat i visuel antropologi fra Goldsmiths, London University - står bag dokumentarfilmen, der fokuserer på en afrikansk families kamp for økonomisk succes og en ung drengs personlige kamp med spirende overvægt, ensomhed og afsavn.

Aftenen starter med et oplæg fra Emil Morell om hans arbejde som dokumentarist og antropolog i Kenya. Emil arbejder blandt andet for Novo Nordisk, hvor han udvikler undervisningsfilm om diabetes blandt den fattige arbejderklasse i Kenya, som han også vil give et indblik i. Efter Emils oplæg viser vi More than Brothers, efterfulgt af spørgetid til publikum.

Billetter til arrangementet kan købes via Antropologisk's hjemmeside:
http://antropologisk.dk/danmarkspremiere-pa-filmen-more-than-brothers/

Pressekontakt

Mark Buskbjerg
  +45 29 89 66 03

Firma

Antropologisk
Jægergårdsgade 16
8000 Aarhus, Danmark

  +45 29 89 66 03

http://antropologisk.dk

Modtag nyheder fra Antropologisk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire