Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/11-13   -   Pressemeddelelse

Ejerledede virksomheder fortjener en aktiv bestyrelse

En aktiv bestyrelse kan bidrage til at øge væksten, forbedre bundlinien og mindske risikoen i virksomheden

"En bestyrelse skal bruges som et aktiv i virksomheden. Især ejerledede virksomheder kan få værdi ud af det. Konsekvensen er nemlig dejlig positiv. Virksomheden vokser sig stærk efter en klar strategi", siger Frank Lorenz, der er formand for bestyrelsesnetværket ASNET Board. Han har selv en baggrund som ejerleder og hovedaktionær i Tajco Group A/S og har været igennem processen fra selv at styre alt til at have en professionel bestyrelse.

Frank Lorenz er hovedtaler på et arrangement torsdag i denne uge hos Spar Nord i København om hvordan en bestyrelse kan hjælpe med at forbedre virksomhedernes bundlinie.

Frank Lorenz siger "Der er mange udfordringer ved at arbejde i en bestyrelse i en ejerledet virksomhed. Det er faktisk meget mere komplekst end i store velorganiserede virksomheder". Og han uddyber "Ejerlederen er typisk en dynamisk person, som er meget operativ, arbejdsom og handlingsorienteret. Der tages hurtige beslutninger, som hurtigt kan korrigeres, hvis retningen er forkert. Den daglige ledelse varetages ofte af ejeren selv. Ejerne sidder tit i bestyrelsen. Og der er manglende adskillelse mellem kontrol og ledelse"

Frank Lorenz forklarer om sine egne erfaringer "For at få succes i bestyrelsen for en ejerledet virksomhed skal man forstå værdisættet og tankegangen hos ejerlederne. Og man skal være indstillet på at det kan tage lang tid at ændre tingene".

Budskabet fra Frank Lorenz er klart "Det vigtigste er at få afklaret rollefordelingen mellem bestyrelsen og direktionen - og at ejerlederen finder sin rolle i den sammenhæng. Hvis det lykkes, er der mange eksempler på at det er muligt at øge væksten, forbedre bundlinien og mindske risikoen i virksomheden"

Baggrundsinformation:

Frank Lorenz har en mangeårig erfaring som international ejerleder og hovedaktionær i Tajco Group A/S. Han har med succes gennemført en proces fra selv at have haft det fulde ansvar som ejerleder til først at hverve en professionel bestyrelse og dernæst rekruttere en ekstern administrerende direktør. Frank er i dag aktiv som bestyrelsesmedlem i Tajco Group og udviklingskonsulent for ledelsen. Derudover arbejder han nu udelukkende som bestyrelsesmedlem og er bl.a. bestyrelsesformand for 2care4 ApS og Bramidan A/S samt bestyrelsesmedlem i SBS Automotive A/S og Støtek ApS. Frank Lorenz er desuden formand for bestyrelsesnetværket ASNET Board.

ASNET Board er en netværksorganisation for erfarne virksomhedsledere, der arbejder i knap 400 bestyrelser, heraf omkring 1/3 på formandsposter. ASNET Board kan hjælpe virksomheder med at etablere en ekstern bestyrelse og finde bestyrelsesmedlemmer med de rette kompetencer. En undersøgelse fra 2013 viser, at virksomheder med ASNET Board partnere i bestyrelsen har haft forbedringer eller væsentlige forbedringer inden for områder som strategi, resultat, dialog med banker, risikoprofil og salgbarhed.

Pressekontakt


Firma

ASNET Board
Holmboes Alle 1
8700 Horsens, Danmark

  +45 2363 9347

www.asnet.dk

Modtag nyheder fra ASNET Board på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire