Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/11-13   -   Pressemeddelelse

Fuld foredragssal hos Miracle Geekhouse i uge47



Stemning og humør hos startup miljøet på Borupvang i Ballerup, der inviterede indenfor til åbent hus

Ti iværksættere fra start up miljøet Miracle Geekhouse i Ballerup åbnede fredag dørene for det ene af blot to lokale events som led i iværksætterugen Uge 47.
"Det blev en fantastisk dag, bedre end vi havde turde håbe på med den korte forberedelsestid og et hold foredragsholdere, der ikke før har sat et fælles event op", siger en af arrangørerne Antonio Bibovski fra Geekhouse, der tæller 25-30 mindre virksomheder fra lokalområdet.
Virksomhederne holder til i it-virksomheden Miracles kontorhus på Borupvang 2C, hvor kvadratmetrene er gratis, ligesom kaffe i spandevis og netværk med ligesindede.
Arrangementet var annonceret som led i den officielle iværksætteruge, og den fyldte foredragssal har skabt blod på tanden og læring hos iværksætterne, hvoraf flere udviklede forretningsrelationer på dagen.

En god event - og øl
Med til at fuldende billedet af en god event hørte også et par fustager af vært-virksomheden Miracles specialbryggede øl og besøg af CEO Lasse Christensen og medstifter Anette Nørgaard, i dag talentspotter i Microsoft i selskab med et par prisvindende iværksættere, der skulle se miljøet an.

Rum som succes
Foredragsholderne holdt i løbet af eftermiddagen spændstige oplæg om hver deres forretningsområde. Først Inger Purcill om at anvende rummet som redskab for succes: Lad rummet være din lille hjælper, der sikrer at du som vært er tryg, hviler i din identitet og skaber oplevelser for kunden - var blandt hendes pointer. Rum kan nemlig understøtte mennesker positivt og virksomheder produktivt. Mere info findes på www.rumogrelationer.dk

Offshore i Indien
Direktør Vipul Nandaniya fra IT-firmaet Evolution 9 overraskede ved at invitere indenfor hos hans 26 mand store udviklingsafdeling i Indien, hvor virksomheden får kodet sine mobil-apps, hjemmesider og software for danske virksomheder. Fra sit skrivebord i Ballerup arbejder Vipul for Fortune 50-virksomheder og har modtaget en række branchepriser. http://evolution9tech.com

Husk at søgeoptimere
Sjov med søgemaskiner var overskriften på et livligt, professionelt og hårdtsparkende oplæg fra journalist og underviser Søren F. Lillesøe, der driver et PR-bureau med speciale i SEO tekster. http://www.supramedia.dk

Mere succes med ro
Stig Seberg lukkede derefter dørene for den udvalgte kreds af lyttere, der fik 'special care' af den professionelle proces- og mindfulnesskonsulent, der senest har optrådt som coach i DR 2's serie Sort Arbejde. Mere info. på www.evolvia.dk samt www.historienom.dk

Effektive håndværkere
Mere effektive håndværkere med teknologi - hvordan? Det kunne Antonio Bibovski fra Insight Office give et bud på i sit engagerede oplæg om at effektivisere sin planlægning med fuld integration til bl.a. økonomisystemer. http://www.insightoffice.dk

10 råd til international forretning
AlbedoSoft ApS er navnet på Mitat Ucar´s virksomhed, der beskæftiger sig med faldgruber og fordele for mindre danske virksomheder ved at anvende forretningssystemer. Men også kunne give 10 råd til, hvordan it-startups kan komme bedre i gang både nationalt og internationalt. http://albedosoft.dk/

Kundeundersøgelser med CRM
Til slut - efter næsten fire timers oplæg med indlagte pauser - kunne Flemming Scott Christensen fra Analyse Nord runde af med at fortælle om nytten af Customer Relationship Management-systemer i forbindelse med blandt andet kundeundersøgelser. http://www.analysenord.dk

Billeder


Pressekontakt

Antonio Bibovski
Direktør, Insight Office
  21 13 06 03
Mette Andersen
Kontaktperson i Geekhouse
  22821578

Firma

Miracle A/S
Borupvang 2C
Ballerup, Danmark

  + 45 22 82 15 78


Modtag nyheder fra Miracle GeekHouse på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire