Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/10-13   -   Pressemeddelelse

Atypisk badmintontræf for alle 60+spillere

Et arrangement der kombinerer badminton og viden om sikkerhed.

DGI og CEKURA afholder i samarbejde et badmintontræf for alle over 60 år. Man har valgt lige netop denne idræt, da man har konstateret stor fremgang på det seneste. Og både DGI og CEKURA vil gerne understøtte denne vækst og muligheden for at dyrke idræt med god kvalitet f.eks. gennem badmintontræf.

Det atypiske ved træffet er kombinationen af badminton og informationen om sikkerhed og tryghed i dagligdagen for deltagernes pårørende. Træffet er krydret med viden om hvordan 60+'erne kan give deres pårørende, en mere tryg hverdag. Gennem et samarbejde mellem CEKURA og DGI Storkøbehavn, bliver der både sat fokus på idræt og motion for 60+'erne selv, men der bliver også fortalt hvordan deltagerne kan være med til at give deres pårørende en tryggere dagligdag i hjemmet.

Dette badmintontræf er altså en enestående mulighed for både at få nye tips og gode råd til deltagernes spil på badmintonbanen, men også om sikkerheden i de pårørendes hjem. Helt præcist inviterer DGI og CEKURA til en hyggelig formiddag i badmintonspillets tegn. 2 erfarne badmintontrænere giver tips og fifs til, hvordan du fx kan få finpudset dine slag eller placere dig fordelagtigt på banen. Så er serven for høj eller smashet for blødt, så er dette en enestående mulighed for at ændre på det.

Der vil også være kaffe og kage samt en introduktion om hjælpemidler, der kan optimere trygheden i hjemmet for eventuelle pårørende. Det vil selvfølgelig være mulighed for at testet udstyret.

Stævnet løber af stablen søndag d. 20. oktober 2013 fra kl. 10:00 og frem til 12:00 i Ryparken i København. Det koster kun 25 kr. alt inkl. Betaling sker på dagen, men tilmeldingen skal ske inden 14. okt. 2013 enten via denne internetadresse www.dgi.dk/201321106013 eller direkte til Else Marie Thorgaard på: else.marie.thorgaard@dgi.dk

Fakta om fald blandt ældre i Danmark:

· Danmark har Europa-rekord i dødsfald på grund af fald blandt ældre
· I Danmark er fald den hyppigste ulykkestype blandt ældre
· Omkring 1/3 af ældre over 65 år falder mindst en gang om året
· 0-60 % af faldene fører til skader
· Ca. 40.000 ældre er årligt i kontakt med skadestuen på grund af faldskader
· Direkte konsekvenser er øget sygelighed og dødelighed
· Afledte konsekvenser er øget behov for social og sundhedsmæssig service
(Kilde: sundhedsstyrelsen/ www.sst.dk)

Fakta om DGI Storkøbenhavn:
DGI Storkøbenhavn organiserer idrætsforeninger i Storkøbenhavnsområdet og arrangerer
aktiviteter og uddannelse indenfor breddeidræt og foreningsliv med udgangspunkt i vores frivillige.

Fakta om CEKURA A/S:
CEKURA er en dansk virksomhed, der tilbyder et personligt nødkald med en avanceret service, der bygger på tillid, varme og medfølelse. CEKURA sætter en ære i at være hurtige og professionelle, når vi besvarer opkald. Det er vigtigt for os at have god tid til samtalen, så vi sammen kan løse problemet, uanset om behovet er en akut ambulance, kontakt til pårørende eller en beroligende samtale. CEKURAs service kræver ikke kommunal visitation.


Relevant information

http://cekura.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Cekura A/S
Amagerbrogade 41, 1 th.
2300 København S, Danmark

  +45 27 78 99 99

http://www.cekura.dk/

Modtag nyheder fra Cekura A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire