17/08-15   -   Pressemeddelelse

Sig mig hvor du bor og jeg skal give dig dine karakterer!

I den forgangne uge har den liberale tænketank Cepos skabt både debat og undren, særligt i efterskoleverdenen, med offentliggørelsen af en måling af landets grundskolers "undervisningseffekt" - altså skolernes evne til at løfte elevernes faglige niveau i forholdt det forventelige.

I omtalte undersøgelse scorer landets efterskoler generelt lavt og findes for størstedelens vedkommende blandt undersøgelsens lavest placerede skoler. Set i det lys er det naturligt, hvis man, som forælder til en elev, der måske netop er startet på efterskole, føler sig utryg ved det resultat, som Cepos har lanceret. Denne utryghed er det mig magtpåliggende at imødegå ved i det følgende at kommentere på Cepos' undersøgelse.

Som vi alle ved, kan undersøgelser og tal være taknemmelige størrelser, der gladeligt tilpasser sig den ukritiske spørgers ønsker. Og går man undersøgelsen lidt efter i sømmene, er der da også flere vigtige uregelmæssigheder, der springer i øjnene. Eksempelvis mangler der et sammenligningsår for de fleste af efterskolerne - hvad mon det skyldes og får af betydning?

Som en del af ledelsen på en efterskole, der hver eneste dag tager sit pædagogiske udviklingsarbejde og praksis meget alvorligt, vil jeg henvise til, at selve begrebet "undervisningseffekt", som det udlægges hos Cepos, ikke kan anvendes for efterskoler, idet den såkaldte "socioøkonomiske baggrund" udlægges som en form for konstant. Kommer man fra Hellerup, har højtuddannede forældre med en indkomst over gennemsnittet, forventes man at score høje karakterer. Det omvendte gælder, hvis man bor i en mindre landkommune i den ydre kant af Danmark. Skulle præmissen i undervisningseffekten gælde for efterskoler, skulle man nødvendigvis tage højde for, at eleverne kommer fra flere forskellige kommuner. Dette er ikke tilfældet i undersøgelsen.

Cepos inddrager heller ikke diversiteten i sammensætningen i 9. klasse som eksempelvis på Hørby Efterskole. Nogle elever kan ved skoleårets start have været fraværende fra skolesystemet - trods undervisningspligten - i op til to år, mens andre er akademisk klar til 1. g. Denne diversitet varierer tilmed fra år til år.

Endvidere opfordrer vi som skole i udgangspunktet alle vores elever i prøveforberedende fag til at gå til prøven. I nogle tilfælde vil der være tale om en udfordring og en overvindelse, der fremover vil kunne styrke eleven. I dag er det sådan, at man kan fritages - eller blive væk - fra en prøve, hvilket så ikke efterlader et evt. dårligt resultat i statistikken for den pågældende skole. Da vi som nævnt opfordrer alle til at gå til prøve, vil der naturligvis også være en stor spredning i karaktererne. Vi kan ikke vide, ud fra undersøgelsesdesignet, i hvilket omfang dette gør sig gældende for andre skoler.


En anden væsentlig omstændighed er det, der er genstand for selve målingen. De fag der er målt på er dansk, matematik, engelsk og fysik og så de udtræksfag for det pågældende år. Bestemt ikke uvæsentlige fag. Men det at holde skole går ud på langt mere end blot de nævnte fag. Jeg tror, at en af grundene til, at man i stigende grad har orienteret sig mod efterskolen kan være, at en stadig større gruppe af vore unge ikke oplever, de kan opnå det, de efterspørger i folkeskolen. Noget af det, som efterskolen har som sit udspring og omdrejningspunkt, er jo netop at komme omkring det hele menneske.

Hvad med alle disse svært målbare ting, som er i så høj kurs for os alle, såsom parathed, vedholdenhed, det at kunne fastholde og forfølge sine mål, lyst og nysgerrighed til at udvikle sig og være klar til at møde den virkelighed, som man om 5-10 år skal arbejde med? En virkelighed som ingen af os - heller ikke Cepos - præcist kan forudsige. Vil evner som lyst til at lære, samarbejde, opfindsomhed, nysgerrig, vedholdenhed, vide hvordan man lærer bedst ikke netop være evner og kvaliteter, der til alle tider kunne værdsættes? Hvis ja, så mangler der en del, for at Cepos' regnestykke skal kunne gå helt op.

Vi har, fordi vi netop ønsker at tage de unges skoleuddannelse så seriøst som muligt og med mulighed for hele tiden at være i en pædagogisk udviklingsproces, de sidste mange år foretaget trivsels- og tilfredshedsundersøgelser med vore elevhold i samarbejde med det eksterne konsulentfirma Lilhauge Svarrer.
Det samme spørgebatteri er blevet besvaret to gange årligt. Her kan vi bl.a. konstatere, at de elever, der er omtalt i pågældende Cepos-undersøgelse, selv oplever, de har flyttet sig fagligt.

Vi har altså med en lang række skiftende forudsætninger at gøre, hvilket i mine øjne gør, at det ikke er muligt med sikkerhed at hævde, det er et korrekt billede af en 9. klasses årgang på en efterskole, som der tegnes i undersøgelsen.