Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/11-13   -   Pressemeddelelse

Adding Engineering indgår strategisk samarbejde med LT-Automation

Videnstunge firmaer supplerer hinanden

Adding Engineering og LT Automation har indgået et strategisk samarbejde, som fremover vil gøre det endnu lettere for begge firmaers kunder, at få løst alle deres tekniske opgaver med én partner. De to virksomheder supplerer hinanden inden for de områder, som de hver især beskæftiger sig med, og samarbejdet vil styrke samarbejdet med begge firmaers kunder.

"LT Automation har en unik viden om automatisering og er desuden meget stærk inden for 3D konstruktion og mekanisk udvikling, og sammenholdt med Addings kompetencer inden for projektledelse, proces industri, automatisering og logistik, udgør vi et meget stærkt team" forklarer partner i Adding, Nils H H Nielsen. "Vi vil fremover optræde som en samlet enhed, når der er kunder, der ønsker at gøre brug af tværsummen af den erfaring og viden, der er opbygget i vore virksomheder. På den måde behøver kunderne ikke at tænke på hvem, der gør hvad, men vil opleve at opgaverne bliver løst hurtigt og effektivt. "

" LT Automation har længe været på udkig efter en professionel partner, der kan supplere med omfattende knowhow inden for projektledelse og her passer Adding Engineerings kompetencer perfekt" forklarer Direktør Lasse Thomsen. "De to firmaer supplerer hinandens evner og styrker hinandens kompetencer, hvilket kommer vores kunder til gode, når vi skal hjælpe dem gennem større automatiseringsopgaver. Hos LT Automation, oplever vi en stigende efterspørgsel efter komplekse automatiseringsopgaver og derfor er det helt naturligt, at vi vælger at samarbejde med Adding Engineering, da de har kompetencerne og erfaringen med at organisere, styre og lede projekter godt og sikkert i mål. "

Adding har i firmaets relativt korte levetid haft en betydelig vækst, og udfører nu opgaver for blandt andre Aalborg Portland, Alfa Laval, Dansk Supermarked, Aalborg Engineering og Tulip. Firmaet er baseret i Aalborg og udfører opgaver i hele verden. Kerneydelserne er projektledelse og engineering inden for procesindustri, produktion og logistik, og med 8 medarbejdere med betydelig erfaring, bliver der løst en lang række opgaver af vidt forskellig karakter. Adding er desuden netop kåret til Gazellevirksomhed.

Billeder


Pressekontakt

Nils H H Nielsen
  +45 20 33 98 83

Firma

Adding
Kong Georgs Vej 10
9000 Aalborg, Danmark

  20339883
  20339883

www.adding.dk

Modtag nyheder fra Adding på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire