30/07-14
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
International stor udstilling på m.galleri i Kandestederne
            
              Lørdag den 2. august åbner en ny spændende udstilling på m.galleri med nogle af Hollands mest anerkendte nutidige kunstnere. Kunstnerne har alle udstillet på store kunstmuseer og gallerier i Holland og det øvrige Europa. I forbindelse med ferniseringen deltager en repræsentant fra den Hollandske ambassade i Danmark.
        
            Forventningens glæde er stor på m.galleri i Kandestederne disse dage, hvor forberedelserne til ferniseringen den 2. august er i fuld gang. Her åbner en ny udstilling med nogle af Hollands mest anerkendte kunstnere: Klaas Gubbels, Harrie Gerritz og Ilse Vermeulen.
De tre kunstnere har alle udstillet deres kunst på de store museer og gallerier i Holland samt overalt i Europa. Galleriejer MarÃn Magnúsdóttir ser frem til åbningen: "Det er stort for m.galleri og en ære at få lov til at udstille deres arbejde her i Skagen. Vi glæder os også over at Joan Coert deltager i ferniseringen som repræsentant for den Hollandske Ambassade i Danmark."     
Deltagelsen fra den Hollandske Ambassade vidner om kunstnernes høje niveau og anerkendelse:
·	Klaas Gubbels er en af de mest anerkendte "contemporary" Hollandske kunstnere.  Han bor og arbejder i Arnheim. Kander, kopper, bord og stole går igennem hans kunst, som motiver i malerier, grafik og skulpturer.
·	Harrie Gerritz er et andet stort kunstnernavn i Holland.  Han har fået den kongelige orden "Hollands løve" fra det Hollandske kongehus.  Harrrie Gerritz har siden firserne arbejdet med stærke farver og særlige bevidste kompositioner. 
·	Ilse Vermeulen blev uddannet fra Royal Academy of Art & Design, 's-Hertogenbosch i 1987.  Vermeulen samler på alt fra værktøj, børnelegetøj og udstoppede fugle, som hun bruger som inspiration i sine kunstværker; fotografi og skulpturer i bronze og 3D, hvor modsætningerne mellem godt og ondt visualiseres. 
Ferniseringen i m.galleri finder sted lørdag den 2. august kl 14.00. Udstillingen kan ses fra den 2. august - den 31. august. Åbningstiden er fra 11-17, tirsdag til søndag.
Læs mere om m.galleri på: www.mgalleri.dk
For flere informationer kontakt venligst
MarÃn Magnúsdottir
Tlf. 2788 6425
Mail: majamagnusdottir@gmail.com
              
        
Relevant information
        
                                  m.galleri
                        
http://www.mgalleri.dk/
            
              
      
            
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                                          
              
              Maria Groes Eldh
                              Presseansvarlig
                                                          
  +45 30 21 42 03
                          
 
                   
      
      
        
        Firma
        
        Turisthus Nord 
        Vestre Strandvej 10
        9990 Skagen,
                  Danmark
        
        
                  
  30214203
                          
  30214203