Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/08-14   -   Pressemeddelelse

Forførende lækkerier på Skagen Food & Design Market

For 9. år i træk bydes alle gastronomiglade gæster velkomne til Skagen Food & Design Market i Den Gamle Auktionshal på Skagen Havn. Her kan du smage forførende delikatesser fra Nordjylland, se spændende design og unika produkter, eller deltage i Madteateret med Brøndums Hotel som vært.

Fredag den 22. og lørdag den 23. august kommer alle sanser i spil, når Nordjyske fødevareproducenter præsenterer deres delikatesser og byder på udsøgte smagsprøver i Den Gamle Auktionshals autentiske omgivelser. Her kan du smage på alt fra fisk og skaldyr til ost, chokolade, nyslynget honning og meget, meget mere.

Udover de delikate kvalitetsfødevarer bliver der igen i år en spændende udstilling med salg af kvalitetsdesign og unika produkter. Én af de faste udstillere er Kopenhagen Fur, der viser smukke styles fra den seneste kollektion.

Madteater med Brøndums Hotel
I år har vi fornøjelsen af at kunne præsentere Brøndums Hotel som vært for Madteateret. De dygtige kokke fra legendariske Brøndums Hotel byder på nye smagsoplevelser og kreative anretninger. Her kan du også høre om de anvendte råvarer samt om inspirationen for selve tilberedningen.

Velkommen til Børnehjørnet!
For de yngste gæster bliver der rig mulighed for at komme helt tæt på fiskene. I teltet ved kajen kan børn selv prøve at udskære deres egen filet, få den grillet med hjælp af Brøndums Kokketeam og naturligvis smage den herlige fisk. Voksne er også velkomne til at besøge Børnehjørnet, hvor man kan købe helt friske fisk direkte fra fiskekutteren til en rimelig pris.

For de særligt fingerfærdige er der igen mulighed for at deltage i den sjove rejepillekonkurrence i dysten om, hvor mange rejer man kan pille på 2 minutter. Det er slet ikke så nemt, som du tror!

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Skagen Food & Design Market den 22.-23. august. Entrébilletter koster 60,- kroner, mens billetter til madteatret koster 100,- kroner. Børn under 12 år er gratis. Læs mere om programmet, udstillerne og billetkøb på www.skagen.dk/events/skagen-food-and-design-market/

Skagen Food & Design Market er arrangeret af Turisthus Nord med Kopenhagen Fur som hovedsponsor og Skagen Havn som medsponsor.


Relevant information

Skagen Food & Design Market 2014
http://skagen.dk/events/skagen-food-and-design-market/


Billeder


Pressekontakt

Maria Groes Eldh
Presseansvarlig
  +45 30 21 42 03

Firma

Turisthus Nord
Vestre Strandvej 10
9990 Skagen, Danmark

  30214203
  30214203


Modtag nyheder fra Turisthus Nord på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire