01/11-14
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Mød Flippers træner til Delfin Festival i Skagen
            
              Foreningerne De Vilde Delfiner og Dyrenes Venner vil på Skagen Delfin Festival den. 11. og 12. juli 2015 sætte fokus på delfinernes forunderlige verden og deres betydning for mennesket. Her kan du blandt andet opleve spændende og højaktuelle foredrag, debatter, sang, musik og kunst. For børnene er der akvarelmaling og meget mere.
        
            Havets smukke "kanariefugle" er under pres. Baiji-delfinen der levede i Yangtze-floden uddøde i sidste årti og Vaquita, der lever i den Californiske Gulf er meget tæt på at være udryddet. Langt de fleste andre arter af delfiner er i risiko for at forsvinde fra store dele af de flod- og havområder, hvor de findes. 
Fangst til delfinarier er en af truslerne mod delfiner, og det er med stor glæde, at vi som gæst på det kommende års festival byder Ric O'Barry velkommen .  O'Barry blev verdenskendt i 1960'erne, som træner for delfinen Flipper i TV filmserien om Flipper. Filmen førte til at delfinarier opførtes overalt i verden. O'Barry har siden dengang brugt al sin tid på at tale imod fangst af delfiner. Han er hovedpersonen i delfin-filmen COVE, som modtog en OSCAR for den bedste dokumentarfilm i 2010, samt en række andre filmpriser.  Ric O'Barry vil være til stede ved forevisning af filmen COVE, samt deltage i festivalen både lørdag og søndag.
Festivalen afholdes på Sønderstrand den 11. og 12. juli 2015 ved Vippefyret kl.10-17.
Program vil blive offentliggjort på www.vildedelfiner.dk samt www.dyrenesvenner.dk 
For at få flere informationer kontakt venligst
Flemming Larsen	
Formand og stifter af		
De vilde Delfiner	    	
Tlf.: 20 52 18 76		
info@vildedelfiner.dk
eller
Peter Mollerup
Formand for Dyrenes Venner
Tlf. 70 27 37 17
dv@dyrenes-venner.dk
      
      
            
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                                          
              
              Maria Groes Eldh
                              Presseansvarlig
                                                          
  +45 30 21 42 03
                          
 
                   
      
      
        
        Firma
        
        Turisthus Nord 
        Vestre Strandvej 10
        9990 Skagen,
                  Danmark
        
        
                  
  30214203
                          
  30214203