Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/02-15   -   Pressemeddelelse

PR-fremstød for Skagen på filmfestival i Buenos Aires

Den 10. marts 2015 afholder den danske ambassade i Buenos Aires en stor reception i forbindelse med filmfestivalen Pantalla Pinamar. Filmfestivalen viser både argentinske og europæiske film, og det danske bidrag er Bille Augusts "Marie Krøyer". I den anledning vil den danske ambassade lave et PR-fremstød for Skagen ved receptionen, hvor Bille August også deltager.

Når dørene går op til filmfestivalen Pantalla Pinamar i Argentina den 7. marts, kan de præsentere et stort program med 71 film og 6 kortfilm fra Argentina og Europa. Filmfestivalen afholdes for 11. gang og for første gang nogensinde viser man film, der har været med i opløbet til Cannes festivalen i 2014.

Bille Augusts "Marie Krøyer" fra 2012 er det eneste bidrag fra Danmark, og filmen kommer i fint selskab med flere andre store internationale film heriblandt Mike Leighs "Mr. Turner".
Visningen af "Marie Krøyer" på filmfestivalen er en gylden chance for at markedsføre såvel filmen som Danmark, og med det for øje inviterer den danske ambassade til en stor reception den 10. marts. Her vil Bille August også være til stede sammen med nogle af filmens skuespillere.

For at sætte den rigtige "ramme" om Marie Krøyer filmen, vil ambassaden i forbindelse med receptionen lave et PR-fremstød for Skagen og Skagensmalerne. Ambassaden har derfor været i kontakt med Turisthus Nord for at få tilsendt Skagen billeder, PR- film samt guidebøger om Skagen.

Begejstring i Turisthus Nord
I Turisthus Nord er man begejstret for den unikke markedsføringen af Skagen i Argentina; Turistdirektør Lene Kappelborg udtaler: "Vi er glade for at den danske ambassade vil lave et PR fremstød for Skagen i forbindelse med visningen af Marie Krøyer filmen. Selvom Skagen er en forholdsvis ukendt destination på det globale marked, så arbejder vi i Turisthus Nord ihærdigt på at få flere internationale gæster til Skagen blandt andet via krydstogtturismen. Så vi håber naturligvis, at Marie Krøyer filmen vil skabe interesse for Skagen og inspirere rigtigt mange til at besøge os."

Relevant information

Læs mere om filmfestivalen Pantalla Pinamar 2015 her:
http://www.pantallapinamar.gov.ar/index-eng.php


Billeder


Pressekontakt

Maria Groes Eldh
Presseansvarlig
  +45 30 21 42 03

Firma

Turisthus Nord
Vestre Strandvej 10
9990 Skagen, Danmark

  30214203
  30214203


Modtag nyheder fra Turisthus Nord på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire