Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/08-15   -   Pressemeddelelse

Skagen Food & Design Market fejrer 10 år med god smag!

På fredag den 21. august åbnes dørene til Skagen Food & Design Market for 10. gang. Igen i år kan du møde nogle af Nordjyllands mest spændende fødevareproducenter samt se spændende design. Programmet er også garneret med lidt stjernedrys i form af Danmarks Junior Kokkelandshold. De fortæller om deltagelsen i internationale konkurrencer og giver inspiration til madlavningen.

Forberedelserne er i fuld gang i Den Gamle Auktionshal i Skagen disse dage, hvor arrangørerne og udstillerne glæder sig til at åbne Skagen Food & Design Market fredag den 21. august. I år er det 10 år siden, at eventet første gang slog dørene op, og siden er det blevet en fast tradition for mange af udstillerne at være med.

PÅ OPDAGELSESREJSE MED MADTEATERET
En anden ny tradition er Madteateret, der blev lanceret i 2012. Idéen med Madteateret er at gæsterne får en unik madoplevelse, der både involverer smagsløgene og giver inspiration til egen madlavning. I år kan vi præsentere to forskellige værter fra nogle af Skagens innovative restauranter - Restaurant De2Have og Skagen Fiskerestaurant.
Fredag den 21. august kan du møde Henrik Tachau fra Restaurant De2Have. Han vil fortælle om den nye trend med "Family Style" samt om hvordan kokkene hos De2Have arbejder med lokale og regionale råvarer.
Dagen efter den 22. august er det Jesper Winter fra Skagen Fiskerestaurant, der er vært for Madteateret. Her kan du høre hvordan Skagen Fiskerestaurant arbejder lokale råvarer og i særdeleshed fisk og skaldyr.

FORTÆLLINGEN OM NORDJYSKE FØDEVARER OG UNIKT DESIGN
Ud over Madteateret er der rig lejlighed til at gå på opdagelse blandt de mange spændende udstillere. Her finder du nogle af de bedste fødevareproducenter fra Nordjylland samt unikt og innovativt design.
Velkommen til en verden af nye smagsoplevelser og til nogle forrygende dage i Skagen!

Turisthus Nord arrangerer Skagen Food & Design Market i samarbejde med følgende sponsorer: Kopenhagen Fur, Skagen Havn, Vaskeriet Neptun.


Relevant information

Program for Skagen Food & Design Market 2015
http://www.issuu.com/skagen-tourist/docs/skagen_food___design_market_2015


Billeder


Pressekontakt

Karen Riis
Projektansvarlig
  30214204

Firma

Turisthus Nord
Vestre Strandvej 10
9990 Skagen, Danmark

  30214203
  30214203


Modtag nyheder fra Turisthus Nord på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire