Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/11-13   -   Pressemeddelelse

Askov højskole tænker højt



Askov Højskole lancerer "Tanker at tygge på." Her kan du blive tanket op af tanker, som måske sender dine tanker i en anden retning end indkøb, madlavning, rengøring, arbejde og pligter.

"At tænke - og tænke på noget andet - er vel en af kernefunktionerne i en højskole, men vi ved jo godt, at det kan være svært. Alt for ofte går hverdagen op i, ja netop hverdag," siger linjefagsleder Ole Andreesen om initiativet "Tanker at tygge på", som Askov Højskole sætter i søen.

Tanken er, at der skal skrives små tekster, som sagtens kan tage afsæt i højskolens værdier - om dannelse, om fællesskab etc. - og som også kan tage afsæt i noget aktuelt, der er relevant for mennesker: Demokrati, anstændighed, etik etc.

"Vores tanker er inspireret af det, der forgår på højskolen, men det bliver formuleret som tanker, spørgsmål, og kun spæde forsøg på svar. Præcis som vi jo gerne vil have vores elever til at tænke, spørge og reflektere over det, de møder og mødes af på højskolen," siger Ole Andreesen.

"For hvis vi ligner hinanden bare lidt, så er vi vældig gode til at bruge tid på det, der er let og haster - indkøb, madlavning, rengøring, arbejde og pligter - end vi er gode til at bruge tid på det, der er svært og ikke haster, nemlig at tænke."

"Når virkeligheden nu er sådan, at ikke alle kender til højskolen og opsøger den, så må vi jo komme. Det gør vi så ved at have "Tanker at tygge på". Ikke lange tekster. Men reflekterende, tænkende, pointerende, vovende tekster."

Ved at give eksempler på det, man kan komme til at tænke over på højskolen, vil "Tanker at tygge på" skabe en forståelse for, hvad højskole - udover fællesskab, fester og løse forbindelser - også er og har givet så mange menneske gennem næsten 150 år.

"Tanker at tygge på" findes http://tankerattyggepaa.wordpress.com/

Pressekontakt

Ole H.B. Andreesen
   7696 1800
  51 56 55 54

Firma

Askov Højskole
Maltvej 1
6600 Vejen, Danmark

   7696 1800
  51 56 55 54

www.askov-hojskole.dk

Modtag nyheder fra Askov Højskole på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire