Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/03-14   -   Pressemeddelelse

Værksted med højkvalitetsudstyr fra FLEX1ONE



Forza Leasing A/S indretter eksklusivt værksted i Hillerød.

Forza Leasing A/S har stor succes med leasing af eksklusive, brugte biler, og 1. marts åbnede virksomheden et ganske særligt værksted ved domicilet på Frejasvej 23A i Hillerød.
- Vi har hidtil manglet et dansk værksted, der til fulde lever op til den eksklusive og professionelle standard, vi efterspørger til klargøring og service på vore biler, ikke mindst Audi, BMW, Mercedes og VW. Derfor har vi indrettet vores eget værksted, som er bemandet med højt kvalificeret mandskab og indrettet med det bedste og nyeste udstyr fra blandt andet den danske virksomhed FLEX1ONE A/S, fortæller Lasse Frost, partner i Forza Leasing.

Unikt udstyr fra FLEX1ONE

Værkstedet har sin helt egen eksklusive standard. Indretningen er holdt i sort og gråt - farverne i Forza Leasings logo - og selv lifte, dækmaskiner og andet udstyr er sprøjtelakeret i logoets farver. FLEX1ONE A/S, som sælger dækmaskiner, autolifte og værktøj til dæk- og autobranchen samt lagerinventar til alle brancher, har leveret en stor del af udstyret til værkstedet. 3D XL sporingsapparatet fra John Bean, Sice S68 afbalanceringsapparatet samt dækmaskinen Sice S48 er dæk- og hjuludstyr i en klasse for sig. Og de 2 Herrmann inground lifte - også fra FLEX1ONE - giver værkstedet yderligere et kvalitetsløft. I "bundtilstand" er disse lifte helt i gulvplan, og det gør det muligt at få også de meget lave bilmærker som Ferrari på liften.

Også kundens værksted

- Vores værkfører har stor erfaring inden for reparation af Audi, BMW, Mercedes, VW og Ferrari, og med en værkstedsindretning i særklasse er vi gearet til at servicere vore biler på højeste professionelle plan. Det gælder både tjek af nye biler til Forza Leasing og tjek af biler, vi får retur fra kunderne. Desuden får kunderne mulighed for at få serviceret deres biler hos os til en fornuftig pris i leasingperioden. Det giver samtidig os en god mulighed for følge bilens værksteds-historik, påpeger Lasse Frost.
Forza Leasing A/S har en årelang erfaring i autobranchen og kan ud over privat-, erhverv og splitleasing tilbyde andre finansieringsprodukter, herunder import af nye og brugte biler samt eksport af biler som allerede er indregistreret i Danmark. Virksomheden flyttede i foråret 2013 til nyt domicil på Frejasvej 23A i Hillerød. En unik placering tæt på Hillerød by, industri samt Hillerød Bilby - og ikke mindst tæt på Hillerød Motorvejen.

Relevant information

Forza Leasing
https://forzaleasing.dk/


Billeder


Pressekontakt

Lasse Frost
  21209090

Firma

Forza Leasing A/S
Frejasvej 23A
3400 Hillerød, Danmark

  70 27 44 66
  60 63 44 66

www.forzaleasing.dk

Modtag nyheder fra Forza Leasing A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire