Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/12-13   -   Pressemeddelelse

Røget laks med chili slår nytårstorsken ud

Cateringfirmaet Smageriet træder nye stier til glæde for den "modige" nytårsgæst

Ud med den hvide nytårstorsk - ind med røget laks med chili og koriander. Ud med isbomben og ind med chokoladefondant med et strejf af havtorn. Der sker noget med nytårsmenuerne i disse år, og cateringvirksomheden Smageriet med køkkener i Århus, Odense, Slagelse og København, har gjort det til sin opgave at være blandt de første til at prøve nye variationer over det store tema : Mad med smag - meget smag.

"I de sidste 14-15 år har vi set en fantastisk udvikling i, hvilken mad, der serveres nytårsaften," siger Flemming Binger fra Smageriet.
"I modsætning til tidligere vil forbrugerne gerne prøve noget nyt Nytårsaften - og vi vil gerne udfordre dem på smagsløgene. Smageriets nytårsmenuer er målrettet den forbruger, der godt vil betale lidt ekstra for at få en ekstra smagsoplevelse. Vi vil gerne lave mad, som man ikke får til daglig - og stadig til en pris, der er til at betale for de fleste," siger Flemming Binger.

FLERE OG FLERE
"Vi ser en klar udvikling. Flere og flere vælger at få maden bragt sidst på eftermiddagen, så den bare skal varmes og rettes an på husets egne tallerkner. Vi vil have tid til at snakke med de venner, vi måske ikke ser så ofte, men som vi plejer at være sammen med til nytår. Vi skal høre Dronningens nytårstale - og så skal maden være klar.

Vi har ikke lyst til at stå i køkkenet i flere timer - dagen og aftenen er til hyggeligt samvær med gode venner, slutter Flemming Binger.
Smageriet forventer at tilberede 4.000 kuverter af de specielle nytårsmenuer, der kun laves på selve dagen, 31. december.
"For få år siden kom nytårsbestillingerne først mellem jul og nytår, men nu fornemmer vi, at folk er tidligere ude og bestiller i god tid. Man skal dog ikke fortvivle, hvis man er sent ud. Smageriet holder åbent på telefonen alle dage mellem jul og nytår, og man kan nå at få nytårsmaden, bare man bestiller senest 3. juledag.

Billeder


Pressekontakt

Gitte Tindbæk Larsen
Marketingchef
  +45 63 10 71 21

Firma

Smageriet.dk
C.F. Tietgens Boulevard 30 B
5220 Odense SØ, Danmark

  +45 63 10 71 21

http://www.smageriet.dk

Modtag nyheder fra Smageriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire