Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/11-13   -   Pressemeddelelse

Stigende vækst i globalt medicinforbrug

RAPPORT: Analysevirksomheden IMS Health forudsiger stigende vækstrater i det globale medicinforbrug som følge af bl.a. større købekraft samt mange patentudløb. Samlet vil forbruget nå op på 1,2 billioner.

Væksten bliver størst i udviklingslande (10-13 pct.), mens USA, Europa og Japan vil opleve moderat vækst (1-4 pct.) frem mod 2017. I de fire nordiske lande forventer IMS Health en svag vækst frem til 2017 - og for Sverige endda en negativ vækst i udgifterne til receptmedicin.

Om udviklingen i vækstraterne i det nordiske medicinforbrug siger Nordisk General Manager i IMS Health, Tom Rönnlund:
- Udviklingen bliver påvirket fra to sider. På den ene side forventer vi nye, spændende produktlanceringer, for eksempel inden for cancer-behandling, hvilket vil drive væksten opad. Sammenlignet med andre markeder ser vi desuden stadig forholdsvis mange ny-lanceringer her i Norden. På den anden side iværksættes der løbende tiltag, der skal begrænse omkostningerne, blandt andet i form af øget fokus på generika samt ved offentlige udbud og prispres.

RAPPORTEN BESKRIVER BL.A. FØLGENDE TRENDS:

· STRUKTURELLE FORANDRINGER INDEN FOR DE GLOBALE SUNDHEDSSYSTEMER SKABER DIVERGERENDE TRENDS. I USA kan usikkerheden omkring implementeringen af Affordable Care Act (Obamas sundhedsreform) resultere i en række mulige udfald - som for eksempel uensartede optagelsesmuligheder for den ikke-forsikrede del af befolkningen; graden af fokus på forebyggende medicin versus akut pleje; ændringer fra brugerbetaling til en betalingsmodel, der i højere grad bygger på indsats og resultat; samt omfanget af udgifter, der bygger på patienternes egen-betaling. I JAPAN er en aldrende befolkning grunden til en hastigt stigende efterspørgsel på medicin, hvilket har fået regeringen til at vedtage, at 60 procent af alle ikke-patenterede lægemidler skal udleveres i form af kopimedicin inden 2018 - en beslutning, der vil fordoble de nuværende niveauer og er uden fortilfælde i noget andet land. I EUROPA vil muligheden for at få udskrevet nye og innovative lægemidler blive afhængig af de enkelte landes evne til at finde besparelser - for eksempel ved et forøget forbrug af kopimedicin. I KINA vil man - midt under den massive udvidelse af landets sundhedssystem - ændre lægemiddel-markedet i retning af universel dækning inden 2020; Landet vil udgøre 34 procent af den samlede vækst i globale medicinaludgifter over de næste fem år.

· OVER DE NÆSTE FEM ÅR VIL DER SKE EN GRADVIS ØGNING AF DEN GLOBALE VÆKST I MEDICINALUDGIFTER, SOM DOG FORBLIVER PÅ ET BESKEDENT NIVEAU. Den årlige vækst forventes at stige fra 2-3 procent i 2013 til 5-7 procent i 2017, hvilket er den højeste vækstrate siden 2009. Den absolut største årsag til ændringer i vækstraterne er den fortsatte ekkoeffekt af de mange "blockbuster"-lægemidler, hvis patenter udløber og dermed åbner mulighederne for billigere, generiske alternativer. Hertil kommer, at den gradvise, globale BNP-vækst til 4+ procent i 2017 vil påvirke den opadgående trend i de medicinale udgiftsniveauer.

· VÆKSTEN I UDGIFTER TIL HOSPITALSMEDICIN OG BIOLOGISKE ORIGINAL-PRÆPARATER VIL LIGGE OVER GENNEMSNITSVÆKSTEN. Hospitalsmedicin - typisk biologiske lægemidler, der benyttes til lidelser, som kræver komplekse behandlinger - vil være den absolut største bidragsyder til øget forbrug af originalpræparater frem mod 2017. Det er særligt de udviklede markeder, der har adgang til disse lægemidler, og her forventes forbruget at stige med 30 procent i de næste fem år - fra 190-200 mia. $. I vækst-markederne er forbruget af hospitalsmedicin begrænset, men udgifterne forventes dog at stige med næsten 90 procent frem mod 2017 - til 40-50 mia. $ årligt.

· IMS HEALTH ANSLÅR, AT DER ÅRLIGT VIL BLIVE LANCERET GENNEMSNITLIGT 35 NYE LÆGEMIDLER. Et stigende antal nye produkter forventes at blive godkendt i løbet af de næste fem år, hvilket svarer til niveauet fra midt 00'erne. Hovedparten af de nye lanceringer vil primært imødekomme udækkede behov inden for sygdomme, der kræver komplekse behandlinger, sjældne sygdomme og små patientpopulationer - herunder lægemidler, der kan ændre behandlingen af kronisk leddegigt, cystisk fibrose og flere svulsttyper. De nye lægemidler imødekommer primært sygdomme, der er typiske i højindkomst-lande. Mens stadig flere af disse lidelser får fodfæste overalt på kloden, har adskillige af de mest belastende sygdomme kun få behandlingsmuligheder, som for eksempel malaria, neonatal sepsis og tuberkulose.

Undersøgelsen er uafhængigt gennemført som en public service - uden støtte fra industri eller offentlige midler.

OM IMS INSTITUTE FOR HEALTHCARE INFORMATICS
IMS Institute for Healthcare Informatics er en forskningsdrevet organisation, som globalt samarbejder med eksperter inden for sundhedsområdet fra den akademiske verden og fra både offentlige og private sektorer. Formålet er at objektivt fortolke og videreformidle IMS Health's data, information og analyser indenfor sundhedsområdet.

OM IMS HEALTH
IMS Health er verdens førende analysefirma inden for information, konsulentydelser og teknologi til sundhedsområdets stakeholders. Med en global it-infrastruktur og en unik kombination af data og avanceret analyse forbindes international og lokal forståelse af sundhedsområdet, så vores kunder kan tage evidens-baserede beslutninger og generelt arbejde effektivt. Vores kunder er primært aktører inden for life-science, offentlige myndigheder, forskere, distributører, apoteker, samt nationale, regionale og lokale beslutningstagere inden for sundhedsområdet.

Billeder


Pressekontakt

Tom Rönnlund
General Manager
  +45 5153 0566

Firma

IMS Health Denmark
Regus Business Center Tuborg Nord, Tuborg Boulevard 12
2900 Hellerup, Danmark

  +45 3815 4000


Modtag nyheder fra IMS Health på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire