Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/11-13   -   Pressemeddelelse

Forum teatergruppefra Vollsmose løser konflikter

Der findes mange initiativer som arbejder for, på kreative måder, at skabe forståelse på tværs af de forskellige kulturer i Danmark på. En teatergruppe fra Vollsmose har taget den brasilianske tradition om forumteater op, hvor dagligdagens kulturelt baserede konflikter tages under kærlig behandling af skuespillere såvel som tilskuere.

Teater Nu er en forening, der arrangerer forumteater, forumspil, 1:1 træning og andre øvelser, med henblik på at forbedre kommunikationen og løse konflikter gennem iscenesættelse af konfliktsituationer. Deres metoder trækker blandt andet på den brasilianske tradition for forumteater, startet af teatermanden Augusto Boal, som sidenhen er blevet et anerkendt middel til konflikthåndtering i en række sammenhænge. Når publikum mener, at en af skuespillerne reagerer uhensigtsmæssigt i den pågældende scene, kan de overtage dennes rolle og udspille hvordan de mener, at der burde reageres. Denne type interaktivt teater konfronterer altså publikum med genkendelige konflikter, og får dem til at reflektere over deres egen måde at håndtere dem på. Teater Nu har længe haft succes med deres egne kurser for arbejdspladser såvel som enkeltpersoner. Nu er de gået skridtet videre, og har startet et samarbejde med en gruppe unge fra Vollsmose. Deres fælles mission er, at bruge forumteatret som en aktiv medspiller i integrationsudfordringerne i samfundet, og forhåbentligt bidrage til at bygge bro mellem kulturerne.

5240 Act Now
Teatergruppen kalder sig 5240 Act Now, og består af syv unge, engagerede mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. De kommer alle fra forskellige studier og beskæftigelser, men har en fælles kærlighed til teatret, og brænder alle for at få større forståelse og fornyet indsigt ud over scenekanten.Siden Teater Nu startede deres samarbejde med 5240 Act Now, har de oplevet en stor interesse fra omverdenen. Som de selv forklarer: " Den stigende efterspørgsel efter gruppens arbejde, viser tydeligt at metoderne udfylder et behov på møder og konferencer, hvor disse temaer er på dagsordenen."Det kan altså betale sig at gå alternativt til værks, og det lader til at flere og flere får øjnene op for værdien af et gennemarbejdet forumteater.

Pressekontakt

Hanne Egede Kjeldsen
  29872960

Firma

Teater nu
Hunderupvej 54
5000 Odense C, Danmark

  66119099

http://teaternu.dk/

Modtag nyheder fra Teater nu på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire