Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/11-14   -   Pressemeddelelse

Premiere i dag: Bremen viser Hornsleth-dokumentarfilm



Nedsænkningen af gigantisk skulptur med 4000 personers DNA i Marianergraven følges nu af filmpremiere under CPH:DOX. Dokumentarfilmen om Hornsleths Deep Storage Project har premiere i eftermiddag klokken 17.00 i Bremen Teater.

Sidste år forundrede kunstneren Kristian von Hornsleth verden ved at fylde blod og hår fra 4000 personer i en gigantisk stjerneskulptur, som derefter blev placeret på klodens dybeste sted, 11 kilometer under havets overflade, for at give donorerne en tanke om evigt liv.

Nu kan alle blive klogere på Hornsleths såkaldte Deep Storage Project, når Theis Molins dokumentarfilm om projektet i eftermiddag klokken 17.00 har premiere i forbindelse med CPH:DOX. Filmen vises i Bremen Teater, men hvis man ikke har mulighed for at se den i dag, viser Palads også filmen lørdag den 15. november klokken 16.30.

Handlingen i dokumentarfilmen om Deep Storage Project strækker sig over fem år og viser den snørklede vej fra idéfase, til de tusinder af DNA-prøver blev nedsænket i Marianergraven, og ifølge filmmageren Theis Molin er filmen netop et vidnesbyrd om projektets mange udfordringer. - En finanskrise og svindlere var ved at spænde ben for det storstilede projekt, som dog til sidst blev reddet af hjælp fra uventet kant, og det har personligt været en spændende proces at følge, hvor jeg er kommet ind under huden på mennesket og kunstneren Hornsleth, forklarer han.

Relevant information

http://cphdox.dk/screening/hornsleth-deep-storage-project


Billeder


Pressekontakt

Dennis Christensen
Pressekontakt
  70 20 89 00
  61 67 74 64

Firma

Kristian von Hornsleth
Egevejen 40
2850 Nærum , Danmark


www.hornsleth.com

Modtag nyheder fra Hornsleth på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire