Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/11-14   -   Pressemeddelelse

Iværksættere bryder fængselsmuren

Der er lagt op til "celledeling" og "jantelov bag tremmer", når Iværk&Vækst, Danmarks største inspirationsforum for Iværksættere, bryder fængselsmuren og rykker direkte i FÆNGSLET i Horsens d. 16. april 2015.

"Skæve og nye rammer fremmer innovationen og inviterer til at vende tingene på hovedet. I Fængselskirken bydes der på iværksætterprædikener, Arresten lægger hus til Business Dating via celledeling og både det internationale, kreative og teknologiske iværksættermiljø bringes i spil på fængselsgangene. Ambitionsbarren er hævet på både egne og iværksætternes vegne og derfor er partnerkredsen også udvidet med flere stærke iværksætteraktører i regionen. Udover Business Region Aarhus, er Horsens Kommune, Business Horsens og Insero også klar til at rykke i fængsel" siger Eva Vedel, arrangør af Iværk&Vækst.

"Iværk&Vækst er et spændende mødested og inspirationsforum for iværksættere. Jeg er derfor glad for, at messen kommer til FÆNGSLET i Horsens i 2015. Vi skal som kommune og region hele tiden arbejde for at skabe gode rammer for folk, der har modet og viljen til at starte deres egen virksomhed. Det er forudsætningen for fortsat vækst og beskæftigelse, og jeg ser frem til at deltage i Iværk&Vækst for at møde nye, spændende virksomheder og til uddelingen af Business Region Aarhus Iværksætterprisen i de spændende rammer i FÆNGSLET", siger borgmester i Horsens, Peter Sørensen.

Iværk&Vækst's nye partner Insero, der er faglige frontløbere på områderne intelligent styring, e-mobilitet og energi, investerer desuden kapital i iværksættere og vækstvirksomheder inden for energi og kommunikationsteknologi, og hjælper iværksættere i arbejdet med projekt- og forretningsudvikling.
"Med vores partnerskab i Iværk&Vækst ønsker vi at understøtte og udbrede iværksætteri i området omkring Insero og skabe vækst og udvikling i regionen", siger Karsten Lumbye Jensen, innovationschef i Insero.

Årets mest fængslende iværksætterevent finder sted d. 16. april 2015 i FÆNGSLET, Horsens. Se mere på www.ivaerk.dk

Relevant information

Pressemeddelelse

Billeder


Pressekontakt

Eva Vedel
Udviklingsdirektør hos Dansk Iværksætterforening
  +45 24 40 13 70

Firma

Expo Viva ApS
Birkevang 10
3500 Værløse, Danmark

  +45 24 40 13 70
  +45 24 40 13 70

www.ivaerk.dk

Modtag nyheder fra Iværk&Vækst på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire