Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/02-14   -   Pressemeddelelse

Stor ordre på døgnrytmelys til psykiatribyggeri i Åbenrå går til Chromaviso

Hos Chromaviso var smilene ekstra store ved nyheden om at entreprisen på døgnrytmelys i størrelsesorden 6,8 millioner kr. på det nye psykiatribyggeri i Åbenrå var gået i hus.

"Vi har arbejdet hårdt og målrettet for at sikre os en plads blandt de førende belysningsudbydere. Med ordren i Aabenraa har vi slået vores position fast. Det er en milepæl i Chromaviso's historie - og vi lægger al vores energi i at levere en optimal lysløsning", udtaler administrerende direktør hos Chromaviso Anders Kryger.

Løsning der levede op til kravene
Som det er kutyme i branchen har processen med valget af lysleverandør været mange måneder undervejs. Den offentlige licitation blev udbudt af Psykiatriens Anlægssekretariat i Region Syddanmark tilbage i foråret 2013. I første omgang gjaldt lysdelen kun hvidt lys. Efter at bevillingen var givet, fulgte tillægget om specialbelysning.

Hans Peter Smidt fra det rådgivende ingeniørfirma Wessberg A/S, der oprindeligt vandt projektkonkurrencen sammen med WHITE arkitekterne, forklarer valget af Chromaviso:
"... det var en løsning, der levede op til de krav, der var stillet. Jeg havde kendskab til Chromaviso fra nogle projekter på operationsstuer. Det er os, der sidder med projektbeskrivelsen og laver tegningerne, så vi kender omfanget og behovet."

Snarlig installationsstart
I sidste ende var det el entreprenøren WICOTEC KIRKEBJERG A/S, der hentede tilbud ind fra tre lysleverandører, som kom med hver deres koncept. Sammen med Wessberg A/S indstillede WICOTEC KIRKEBJERG A/S Chromaviso til bygherren.

De nærmere detaljer om lysentreprisen i det nye Aabenraa psykiatribyggeri sker i et samarbejde mellem WICOTEC KIRKEBJERG A/S og Chromaviso. "Det har fra starten været en positiv oplevelse at arbejde sammen med WICOTEC KIRKEBJERG A/S" fortæller Anders Kryger fra Chromaviso og fortsætter: "Vi er i god dialog og ser frem til en snarlig installationsstart i Aabenraa hen over sommeren 2014. Chromaviso's døgnrytmelys er et unikt koncept, der er installeret og testet på Aarhus Universitetshospital og på Glostrup Hospital - vi går aldrig på kompromis med kvaliteten af vores installationer ".

Chromaviso virksomhedsprofil
Chromaviso er en vidensbaseret virksomhed med speciale i unikke lyskoncepter til sundhedssektoren. Vores innovation har stærkt afsæt i forskning og know-how på området og sker i tæt samarbejde med brugerne og forskningsmiljøet. Med mange hundrede installationer på skandinaviske hospitaler er både Ergonomisk Lys og Ergonomisk Døgnrytmelys i dag anerkendte belysningsstandarder.

Billeder


Pressekontakt

Anders Kryger
Direktør
  +45 40 80 42 75

Firma

Chromaviso ApS
Tueager 1
8200 Aarhus N, Danmark

  +45 40 80 42 75

http://www.chromaviso.com

Modtag nyheder fra Chromaviso ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire