Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/12-13   -   Pressemeddelelse

Iværksættere lancerer ny digital foto-tjeneste



Det skal være hurtigt og let tilgængeligt at fremkalde og indramme dine billeder. Den nye onlinetjeneste JustFrame.it sparer dig for det besværlige arbejde, og inden for kun 48 timer sendes dit indrammede billede afsted til din postkasse

Nu skal det være slut med dyre og besværlige mellemled, fra du tager et billede, og til det er i glasramme. Med tjenesten JustFrame.it behøver du kun at uploade dit billede via JustFrame.it, vælge ramme til billedet og indtaste forsendelsesadresse. Bag den nyskabende ide står partnerskabet Kasper Ehlert, Mathias Laugesen og Poul Eriksen.

Kun din fantasi sætter grænser for brugen af JustFrame.it. Et nygift brudepar sender et romantisk billede hjem fra bryllupsrejsen på Maldiverne. Eller i stedet for at sende et traditionelt takkekort, afsender du et billede i glasramme til de 80 gæster. Farmor glædes med et minde, der bliver sendt direkte til hendes postkasse af barnebarnet Alma, som netop har lært at gå, eller du kan overraske kammeraterne med et sjovt billede.

"Konceptet handler i princippet om at forsimple ideen om at give en personlig gave eller hænge et billede på væggen," siger Mathias Laugesen, medstifter af JustFrame.it.

JustFrame.it tilbyder at vedlægge et håndskrevet kort til det indrammede billede og sørger for en pæn indpakning af billedet i gavepapir. Konceptet tilbyder også en mobil version af tjenesten, så dit billede kan uploades direkte fra telefonen.


Ideen bag JustFrame.it
Ideen opstod da partner i JustFrame.it for et år siden ville sende en fotohilsen til sine bedsteforældre ved juletid.

"Det var både tidskrævende og besværligt at stå for fremkaldelse, indkøb af ramme og forsendelse af billedet," siger Kasper Ehlert.

Derfor gik de ambitiøse iværksættere, Kasper Ehlert og Mathias Laugesen i tænkeboks og kom på ideen om JustFrame.it. Konceptet er siden hen blev udviklet ved hjælp af forskellige sparringspartnere. Tjenesten henvender sig til alle, der har et ønske om, at det skal være nemt og let tilgængeligt at indramme et minde.

"Vi skærer et mellemled væk, og gør det lettere for kunden," forklarer Kasper Ehlert.

Lancering af projektet
Interessen for JustFrame.it har også vist sig at være stor.

"Allerede den første uge havde vi 500 tilmeldte til vores nyhedsbrev vedrørende lancering af JustFrame.it - altså pre-lancering," siger Mathias Laugesen.

Kasper Ehlert og Mathias Laugesen har et solidt netværk bag sig, som de kan drage nytte af. Den erfarne entreprenør og aarhusianske erhvervsmand, Poul Eriksen står også bag JustFrame.it.

"Fra ide til handling er der ikke langt, fordi vi har et stort netværk af andre unge iværksættere og mulige samarbejdspartnere," siger Kasper Ehlert.

JustFrame.it blev lanceret d. 6. december, 2013. Besøg JustFrame.it eller via Facebook.

Kontakt:
Mathias Laugesen, partner JustFrame.it ApS, tlf.: 81909036, e-mail: ml@justframe.it
Kasper Ehlert, partner JustFrame.it ApS, tlf.: 30300178, e-mail: ke@justframe.it

Fakta
Kasper Ehlert og Mathias Laugesen driver i fællesskab projektudviklingsselskabet Laugesen, Ehlert og Partner, der arbejder med ide- og forretningsudvikling. Kasper Ehlert og Mathias Laugesen driver og ejer desuden webshoppen Nutriz.dk med salg af produkter til fitness- og sportsudøvere. Kasper Ehlert, 25 år er stud.can.jur. og afslutter sin kandidat i 2014. Mathias Laugesen, 25 år, er stud.can.soc. og arbejder selvstændigt som konsulent med fokus på rekruttering, projektledelse og udvikling.


Pressekontakt

Mathias Laugesen
Partner
  +45 81 90 90 36
Anna Rex Wittig
Presseansvarlig
  +45 26 13 51 42
Kasper Ehlert
Partner
  +45 30 30 01 78

Firma

JustFrame.it
Skolegade 5
8000 Aarhus, Danmark

  +45 81 90 90 36

http://www.JustFrame.it

Modtag nyheder fra JustFrame.it på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire