Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/12-13   -   Pressemeddelelse

Gode skatteråd inden nytåret

Det er værd at gennemgå sin skat en ekstra gang inden nytårstalerne, så man undgår at betale for meget i skat i det nye år. Især kan alle aktionærer, der har handlet aktier i 2013, med fordel se nærmere på gevinster og tab i året, der gik, lyder rådet fra PwC.

"Det har været et rigtig godt aktieår, så mange har opnået gevinster på aktier, som er blevet solgt i det forgangne år. Man bør dog også se sin
portefølje igennem for aktier med tab, da de kan give en besparelse på skatten," fortæller Søren Bech, partner og skatteekspert i PwC.

Man skal overveje, om man i 2013 vil nå at realisere nogle af de aktier, som har givet tab, råder han:

"Hvis man realiserer aktier, der har givet tab, nedbringer det den høje beskatning på 42 %. Hvis man nu alligevel tror på den aktie, man sælger, så må man faktisk gerne købe den igen i det nye år," forklarer Søren Bech og uddyber:

"Det giver den fordel, at man på den måde udskyder skatten og samtidig reducerer den med 15 %. Man skal dog huske, at der skal gå en rum tid, inden man genkøber sine solgte aktier, og dermed løber man selvfølgelig en kursrisiko."

Man skal samtidig være opmærksom på, at skattegrænserne er forskellige fra person til person. Det afhænger af, om man er gift eller ej samt størrelsen på ens aktiegevinst. Ifølge Skats regler skal enlige betale 27 % i skat af gevinster op til 48.300 kr., og for beløb derover skal man betale 42 % i skat. Gifte par kan slippe med at betale 27 % i skat ved samlet 96.600 kr.

Udnyt loftet på din ratepension
Det er vigtigt, at man inden årsskiftet tjekker, om man har udnyttet loftet for indbetalinger til ratepensioner fuldt ud, lyder et andet råd fra PwC. Her må man maksimalt indbetale 50.000 kr. med skattefradrag om året på en ratepension.

"Det er meget relevant, at man sørger for at indbetale helt op til grænsen på de 50.000 kr., da det giver en skattebesparelse på cirka 50 %. Hvis man får pension fra det offentlige skal man dog være opmærksom på, at det for nogen kan betyde en reduktion af den fremtidige pension," forklarer Søren Bech.

For yderligere information kontakt Søren Bech på mobil 2373 2145.

Om PwC
PwC er verdens største revisions-, skatte- og rådgivningshus. I Danmark er vi markedsledende, og vores vision er at skabe værdi for vores relationer. I Danmark samarbejder godt 1.700 PwC'ere fra 16 kontorer hver dag om at hjælpe vores kunder med deres succes, og de trækker på et netværk med mere end 184.000 kolleger fra hele verden. Succes skaber man sammen med andre.

Pressekontakt

Malene Billund
Senior Consultant
  +45 39 45 32 63
  +45 51 33 23 78

Firma

PwC
Strandvejen 44
2900 Hellerup, Danmark

  +45 39 45 32 63
  +45 51 33 23 78

http://www.pwc.dk/

Modtag nyheder fra PwC på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire