Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/01-14   -   Pressemeddelelse

Stress helt af og få nye idéer med de magiske magneter



Nanodots er det nye, behagelige stressværktøj, der skaber ro og sjove kreative figurer

Hvad gi'r man den, der har alt - også stress? Nu er Nanodots kommet til Danmark - de små magnetiske metalkugler, som på kort tid er blevet
en ægte afstresser for travle mennesker over det meste af verden.

Rare og beroligende at røre ved og samtidig en kreativ gadget for voksne, fordi de hele tiden kan sættes sammen på nye måder til sjove, kreative figurer og flotte byggerier.

Et mylder af idéer på YouTube
- De nye magneter er blevet sammenlignet med verdens mest solgte byggeklods, og interessen for de mange byggemuligheder er nærmest eksploderet på YouTube.com og Dotpedia.com, fortæller salgschef Ole Søndergaard fra GA-Import, der markedsfører Nanodots i Danmark.

Nanodots-fans bruger nettet til at dele deres bedste idéer og mest fantasifulde byggevej-ledninger med hinanden.

F.eks. figurer som pyramider, kuber, stjerner, dyr, insekter, biler, skakbrikker, blomsterkranse m.v. Og imponerende byggerier som Triumfbuen i Paris, stormagasinet Harrods i London og Starship Enterprise.

Beroligende at røre ved - og ikke for børn
- Den store fordel ved at lade sig inspirere på nettet er, at man lige kan pause filmen, mens man bygger videre. Mange vil dog foretrække bare at følge deres egen fantasi. Hele afstressningen ligger jo i at røre ved de små magnetiske kugler, siger Ole Søndergaard.

Det er vigtigt at huske på, at Nanodots kun er for voksne. Producenten har sat aldersgrænsen ved 14 år, fordi der er en markant helbredsrisiko, hvis man kommer til at sluge noget, som er magnetisk.

Billeder


Pressekontakt

Ole H. Søndergaard
  32 46 66 25

Firma

GA-Import A/S
Kirstinehøj 32
2770 Kastrup, Danmark


http://ga-import.dk/

Modtag nyheder fra GA-Import A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire