Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/01-04   -   Pressemeddelelse

L'Oréal koncernen: stærk vækst for 2003

L'ORÉAL:
Omsætning 2003: +7,1% ved sammenlignelige tal

L'ORÉALs konsoliderede omsætning blev 14 milliarder euro per 31. december 2003. Det repræsenterer en vækst på 7,1% baseret på sammenlignelige tal og valutakurser. Effekten af valutaudsving blev -9% for hele 2003. Ændringer i koncernstrukturen har haft en positiv indflydelse på +0,1% indtil 31. december 2003. Baseret på konsoliderede tal blev udviklingen i salget - 1,8%.

Stærk vækst i alle Divisioner

Med en vækst i omsætningen der ligger højere end kosmetikmarkedet generelt har koncernen vundet betydelige markedsandele i alle distributionskanaler:
Professional Products (+8,6%) fortsatte efter flere års stærk vækst med at vinde markedsandele i hele verden, og især i Nordamerika og Østeuropa.

Consumer Products fortsatte sin gode fremgang (+7,7%) og styrkede sin markedsposition, især i USA. Med det generelt forbedrede økonomiske klima og succesfulde produktlanceringer nåede Luxury Products en vækstrate på +4,2% for hele året. Active Cosmetics opnåede en særlig kraftig vækst (+11,9%) via sine fortsatte lanceringer på nyere vækstdrivende markeder, og divisionen øgede sine markedsandele i Vesteuropa.

Understøttet af L'Oréals Forskning har koncernens mærker lanceret produkter med høj merværdi indenfor de vigtigste strategiske produktkategorier, og har dermed appelleret til nye forbrugere og sikret større udbredelse.

Disse succeshistorier har bidraget til den fortsatte fremgang på koncernens traditionelle markeder. I Vesteuropa steg omsætningen på linje med tidligere år med +4,9% og nåede en stærk vækst på vigtige markeder som Storbritannien (+12,5%) og Spanien (+11,6%). I Nordamerika nåedes en stigning på +6% for hele året, hvilket er mere end de to foregående år, på et fortsat stærkt konkurrencepræget marked.

Nye vækstdrivende markeder
Koncernen har også haft betydelig fremgang på de nyere markeder. I Kina er koncernens hovedmærker nu lanceret, og her steg omæstningen med +69,3%, i høj grad takket være den fantastiske succes for Maybelline, der er det største makeupmærke i landet.

Væksten var meget stærk i Central -og Østeuropa (+26,2%), især i Rusland, hvor omsætningen igen steg kraftigt (+38,8%) efter tre år med meget kraftig vækst. Parallelt med L'Oréal Paris, som styrkede sit image som luksusmærke, udvidede Garnier sit sortiment, især på hudplejemarkedet. Vichy styrkede sin position som førende hudplejemærke på de 2.500 apoteker, der forhandler mærket i Rusland.

Også i Indien havde koncernen en stærk stigning i omsætningen: +33,4%. Dette skyldes blandt andet Garnier mærket, som har lanceret moderne hårfarver til tilgængelige priser, der lever op til forbrugernes behov. For at opfylde den stigende efterspørgsel i Indien har koncernen åbnet en ny fabrik nær byen Puna, som lever op til de mest avancerede standarder for produktionens kvalitet.

Succeshistorier baner vej for nye perspektiver
I 2003 foretog koncernen en lang række stratetiske tiltag for at sikre vækst i de kommende år.

Den succes Innéov produktet, Innéov Firmness, har opnået i de ni europæiske lande, hvor det er lanceret, markerer koncernens succesrige indtog på markedet for kosmetisk kosttilskud.
Med den succes Fructis shampoo og hårplejeprodukter har haft i USA har Garnier vundet fodfæste på dette marked, og det betyder, at dette mærke nu findes på alle kontinenter.
Lanceringen af Matrix i Østeuropa er et vigtigt skridt mod den globale udvikling af mærket, der oprindelig er amerikansk; Matrix tilbyder frisørerne en række professionelle produkter til en rimelig pris, i så mange saloner som muligt.
Lanceringen af L'Oréal Paris hudpleje og makeup i Japan markerer et stort fremskridt for mærkets position på dette marked.

Indenfor luksus-produkterne griber koncernen nye muligheder med opkøbet af Shu Uemura i Japan. Åbningen af egne butikker for Kiehl's, Lancôme og Biotherm udgør dannelsen af en ekstra distributionskanal med direkte kontakt til forbrugerne. Lanceringen af en plejeserie til mænd fra Lancôme udvider mærkets muligheder og åbner nye, interessante perspektiver for koncernens udvikling på dette lovende marked.
Erhvervelsen af et af Kinas førende hudplejemærker Mininurse giver nye muligheder for ekspansion i Asien.

Åbningen i Chicago af verdens første forskningscenter dedikeret til forskning i hud og hår hos mennesker af afrikansk afstamning vil gøre det muligt at udvikle nye produkter, der lever op til deres specielle behov, og baner vej for nye fremtidige projekter.

Tillid til årets resultat
Lindsay OWEN-JONES, Administrerende direktør og formand for bestyrelsen for L'Oréal sagde i sin kommentar til tallene: "Takket være sine øgede markedsandele var L'Oréal i 2003 i stand til at opnå en vækstrate, der ligger meget tæt på den, vi har nået de sidste ti år, trods de meget dårlige økonomiske betingelser. Disse tal betyder, at vi kan bekræfte vores målsætninger for årets resultat".

Yderligere information:
http://www.loreal-finance.com
http://www.loreal.com

L'Oréal er verdens ledende virksomhed inden for kosmetik med 50.000 ansatte og kontorer i mere end 150 lande. Nøglen til vores succes er en kombination af højteknologi, forskning og udvikling af innovative, effektive mærker og produkter samt en stærkt engageret medarbejderstab.

I Danmark er L'Oréal repræsenteret ved to datterselskaber: L'Oréal Danmark A/S bestående af Consumer Products Division (dagligvarebutikker, specialhandelen), Professional Products Division (frisørsaloner) samt Active Cosmetics Division (apoteker), og Lancarôme A/S, der markedsfører selektive mærker til Matas, parfumerier og stormagasiner.

Relevant information

http://www.loreal.com


Pressekontakt


Firma

LOréal Danmark A/S
Stationsparken 37
2600 Glostrup, Danmark

  +45 4324 6650
  +45 2013 6025

www.forwomeninscience.dk

Modtag nyheder fra LOréal-Unesco For Women in Science på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire