Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/03-06   -   Pressemeddelelse

UNESCO-L'ORÉAL For Women in Science Stipendiater 2006

Hvert år uddeler UNESCO og L'OREAL 15 internationale stipendiater til unge kvindelige forskere inden for naturvidenskab, der gør det muligt for disse kvinder at arbejde med deres forskningsprojekter som gæsteforskere i laboratorier uden for deres hjemlande.

Under ceremonien i går på UNESCOs hovedsæde in Paris, meddelte Béatrice Dautresme, Vice President, Corporate Communications and External Relations for L'ORÉAL, og Walter Erdelen, Assistant Director-General for Natural Sciences for UNESCO, at varigheden af stipendiaterne vil blive fordoblet fra i år. For fremtiden kan hvert stipendiat vare maksimum 2 år og have en værdi på op til $40.000.

De 15 UNESCO-L'ORÉAL Stipendiater for 2006 blev tildelt lande inden for UNESCOs regioner, med 3 vindere per region: Afrika, De Arabiske Lande, Asien/Stillehavsområdet, Europa/Nordamerika, Latinamerika/Caraibien.

- UNESCO-L'ORÉAL 2006 Stipendiater: øko-borgere i verden
Stipendiatmodtagernes arbejde kan grupperes under 4 temaer, som viser deres engagement i forhold til de områder, der berører deres hjemland og resten af verden:

Bibeholdese af biodiversitet:
- Priyadharshini MADHOU (Mauritius - region Afrika) Plantebioteknologi: Analyse af gener, der kontrollerer planteresistens over for svampeinfektioner.
Værtsinstitution: Universitetet i Cape Town, Sydafrika

- Sabah BEN FREDJ (Tunisien - region De Arabiske Lande) Mikrobiologi: Analyse af den genetiske variabilitet af svampe fundet på druer i tunesiske vinmarker, hvis toxin kan forårsage nyresvigt hos mennesker.
Værtsinstitution: Det Nationale Institut for Agronomisk Forskning (INRA), Versailles, Frankrig

- Ghada Ahmed Mohamed ABU EL-HEBA (Ægypten - region De Arabiske Lande) Molekylærbiologi: Forøgelse af nitrogen-fiksering i grøntsager, der fører til begrænsning af anvendelsen af miljøskadelig nitratgødning.
Værtsinstitution: Institut for Plantevidenskab, CNRS, Gif-sur-Yvette, Frankrig

Afdækning af ekstreme livsforhold:
- Prudence MUTOWO (Zimbabwe - region Afrika) Molekylærbiologi: Analyse af genregulering i archebakterier, en gruppe af primitive organismer, som lever i ekstreme miljøer.
Værtsinstitution: Institut for Biovidenskab, Universitetet i Nottingham, Storbritannien

- Mun Peak NYON (Malaysia - region Asien/Stillehavsområdet) Strukturbiologi: Bestemmelse af den 3-dimensionelle struktur af cutinase, et svampeenzym af stor interesse for detergent-industrien.
Værtsinstitution: Krebs Institut for Biomolekylær Forskning, Universitetet i Sheffield, Storbritannien

- Anita KRISKO (Kroatien - region Europa/Nordamerika) Strukturbiologi: Computer-modellering til undersøgelse af, hvordan nedbrydning af proteiner i øjets linse kan føre til blindhed.
Værtsinstitution: Afd. for Genomic og Molekylær Bio-informatik, Universitetet i Paris VII, Frankrig

- Zeina DAHER (Libanon - region De Arabiske Lande) Biokemi: Analyse af mitochondrie-DNA- mutationer, ansvarlige for en række sygdomme, så som neurodegenerative sygdomme og cancer.
Værtsinstitution: REGER Laboratorierne, CNRS, Victor Segalen Universitetet i Bordeaux II, Frankrig

Bestemmelse for bedre målretning
- Ruchi SINGH (Indien - region Asien/Stillehavsområdet) Parasitologi: Identifikation af gener involveret i drug-resistens i Leishmaniasis, en parasit-sygdom, som hvert år berører 1,5 mio mennesker, og som i ekstreme tilfælde kan forårsage døden.
Værtsinstitution: FDA Center for Biologisk Evaluering og Forskning, Maryland, USA

- Juana DEL VALLE MENDOZA (Peru - region Latinamerika/Caraibien) Immunologi: Design af en terapeutisk vaccine mod HIV-1 virus, som forårsager AIDS.
Værtsinstitution: Hospitalsklinikken, Universitetet i Barcelona, Spanien

- Andréa MANTESSO (Brasilien - region Latinamerika/Caraibien) Sundhedsvidenskab: Analyse af dentale stamceller for at bibringe innovative løsninger til kaviteter og kraniefaciale deformationer som ganespalte.
Værtsinstitution: Afd. for Kraniefacial Udvikling, King's College, London, Storbritannien

- Valérie GBONON (Elfenbenskysten - region Afrika) Mikrobiologi: Analyse af de virulente faktorer fra Gruppe B Streptokok-bakterieinfektion til forbedring af den antibiotiske behandling til gravide kvinder og nyfødte babyer, som udgør et væsentligt sundhedsproblem i Afrika.
Værtsinstitution: Bakteriologisk Afd., Cochin Hospital, Paris, Frankrig

- Irene MAIER (Østrig - region Europa/Nordamerika) Biomedicin: Udvikling af en immunologisk bio-chip for at lette klinisk diagnose af fødevareallergi.
Værtsinstitution: Afd. for Levnedsmiddelvidenskab, Universitetet i Leeds, Storbritannien

Sentinels øko-systemer
- Diana PEREZ STAPLES (Mexico - region Latinamerika/Caraibien) Adfærds-økologi: Analyse af biologisk skadedyrskontrol til nedsættelse af anvendelsen af miljøskadelige insectisider.
Værtsinstitution: Macquarie Universitetscentrer for Integrativ Analyse af Dyreadfærd, Sydney, Australien

- Dilfuza EGAMBERDIYEVA (Uzbekistan - region Asien/Stillehavsområdet) Miljømikrobiologi: Udvikling af miljøvenlig, bakteriebaseret gødning til bekæmpelse af afgrødesygdom i hjemlandet.
Værtsinstitution: Biologisk Institut, Universitetet i Leiden, Holland

- Stéphanie JENOUVRIER (Frankrig - region Europa/Nordamerika) Økologi: Den globale opvarmnings betydning for kejserpingviners populationsdynamik.
Værtsinstitution: Woods Hole Oceanografisk Institut, Massachusetts, USA

- De tre initiativer inden for L'ORÉAL-UNESCO For Women in Science Programmet

L'ORÉAL-UNESCO Stipendiaterne er et element i L'ORÉAL-UNESCO For Women in Science Programmet, som er bygget op omkring 3 initiativer:

- Anerkende høje kvalifikationer via L'ORÉAL-UNESCO Priserne, hjørnestenen i programmet. Disse ansete årlige æresbevisninger, der tildeles 5 førende kvindelige forskere, én for hvert kontinent, fremhæver enestående kvinder som rollemodeller for de kommende generationer.

- Opmuntre talenter via UNESCO-L'ORÉAL Internationale Stipendiater Disse stipendiater er blevet uddelt hvert år siden 2000 til 15 unge, lovende kvindelige forskere, PhD'er eller post-doc'er, med det formål at anspore til internationalt videnskabeligt samarbejde og at udvikle netværk på tværs af de forskellige kulturer. Modtagerne af Stipendiaterne 2006 blev offentliggjort den 1. marts.

- Udvikle diversitet via L'Oréals Nationale Stipendiater med støtte fra UNESCOs Nationale Kommissioner, som forankrer "For Women in Science" programmet i lande over hele verden, samtidig med, at de respekterer deres særlige forhold og specielle behov. Hvert år uddeles henved 60 stipendiater i omkring 20 lande.

L'ORÉAL-UNESCO For Women in Science partnerskabet blev grundlagt i 1998 og er frugten af et eksemplarisk samarbejde, der viser, hvordan den private sektor og en intergovernemental organisation sammen kan skabe projekter til fremme af kvinder inden for videnskab, kan fremme øget viden og styrke udviklingen på globalt plan.

Yderligere information om Pristagerne, æresbevisningen i anledning af UNESCOs 60 års jubilæum og L'ORÉAL-UNESCO partnerskabet på: www.forwomeninscience.com

L'Oréal er verdens førende kosmetikvirksomhed. Virksomheden udvikler innovative produkter for at opfylde forbrugernes forskelligartede behov i 130 lande over hele verden. Næsten 2.900 mennesker arbejder på L'Oréals 14 forskningscentre i Frankrig, Asien og Amerika. Hvert år anmeldes flere hundrede patenter. 55% af de ansatte i forskningsafdelingerne er kvinder, hvilket er enestående for industrien. www.loreal.com

Siden UNESCO blev grundlagt i 1945, har målsætningen været at afskaffe enhver form for diskrimination og at fremme lighed mellem mænd og kvinder Med udarbejdelse af videnskabelige uddannelsesprogrammer, specielt målrettet unge kvinder, har UNESCO etableret en række professorater, der forbinder kvinder inden for videnskab over hele verden. Den internationale rapport om videnskab, teknologi og køn, som UNESCO inden længe vil offentliggøre, har til formål at hjælpe dets 191 medlemslande med at definere en hensigtsmæssig politik på dette område.

Relevant information

http://www.unesco.org/science/women


Pressekontakt


Firma

LOréal Danmark A/S
Stationsparken 37
2600 Glostrup, Danmark

  +45 4324 6650
  +45 2013 6025

www.forwomeninscience.dk

Modtag nyheder fra LOréal-Unesco For Women in Science på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire