Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/02-07   -   Pressemeddelelse

Videnskaben har brug for kvinder

5 fremtrædende kvindelige forskere modtager L'Oréal-Unesco priserne For Women in Science 2007

Paris, den 23 februar - 5 fremtrædende kvindelige forskere, en fra hvert kontinent, modtager i dag L'Oréal-Unesco priserne For Women in Science, som uddeles for 9. gang. Udmærkelserne uddeles på Unescos hovedkontor af Koïchiro Matsuura, Generaldirektør for Unesco, og Lindsay Owen-Jones, bestyrelsesformand for L'Oréal.

Pristagerne for 2007, som hver har modtaget US$100.000, er blevet udvalgt efter drøftelse i L'Oréal-Unescos internationale bedømmelsesudvalg for naturvidenskaber, som er præsideret af Pierre-Gilles de Genes, nobelpristager i fysik, og professor Christian de Duve, nobelpristager i medicin og med til at stifte priserne.

"L'Oréal-Unesco samarbejdet er et eksempel til efterfølgelse på grund af den vision om videnskaben, det forsøger at fremme for at sikre planetens fremtid," siger Unescos Generaldirektør. "Det er et eksempel til efterfølgelse, fordi det viser den rolle, organisationer som vores bør spille i denne kæmpe opgave".

L'Oréal's bestyrelsesformand siger, "Vores samarbejde styrkes fra dag til dag, fordi det er baseret på stærke overbevisninger: verden har brug for videnskab, og videnskaben har brug for kvinder, men kvinder har også brug for opbakning, opmuntring og anerkendelse for at få en succesrig videnskabelig karriere."

Kvinder bliver for ofte ignoreret og diskrimineret på det videnskabelige område. De repræsenterer kun 27% af alle forskere verden over, med store uligheder fra et kontinent til et andet: 46% i Syd Amerika, 29% i Afrika og 15% i Asien ifølge en Unesco undersøgelse fra 2006 (www.uis.unecso. org). En EU undersøgelse har vist, at i Europa udgør kvinderne kun 32% af laboratorieansatte indenfor det offentlige og 18% af laboratorieansatte i det private. Hvad angår OECD er der sket en brat nedgang i antallet af studerende i naturvidenskab og teknologi, især blandt kvinder, og især i USA, Canada og Frankrig.

L'Oréal-Unesco priserne sigter på at anerkende de fremtrædende kvindelige forskeres bidrag til videnskabeligt fremskridt, og at opmuntre kvinder til at arbejde med videnskabelig forskning. Pristagerne fungerer som rollemodeller for fremtidige generationer, og de opmuntrer unge kvinder verden over til at følge i deres fodspor. Til dags dato har 47 kvinder fra 24 forskellige lande modtaget disse udmærkelser.

Alt i alt har over 350 kvindelige forskere verden over nydt godt af programmet "For Women in Science". Dette pionerprogram, som blev startet af L'Oréal og Unesco i 1998, har lanceret mange projekter, som er blevet udviklet til at støtte videnskabskvinders bestræbelser, at opmuntre videnskabelig udvikling og at fremme udviklingen af samfund verden over. Udover priserne bliver der også årligt uddelt 15 internationale Unesco-L'Oréal stipendier til ph.d. studerende. Den 21. februar blev 2007 stipendiaterne præsenteret hos Unesco. Derudover har mere end 200 ph. d. studerende siden 2001 modtaget L'Oréals nationale stipendier med støtte fra Unescos nationalkommissioner.

L'Oréal-Unescos samarbejdet, som er blevet styrket via den succes, det har, fortsætter sin vækst for at bekæmpe diskrimination og stimulere unge menneskers interesse for de videnskabelige fag. I år støttes nye aktiviteter, som er iværksat af pristagere og medlemmer af bedømmelseskomiteen for priserne, for at fremme de unges interesse for videnskab både på skoler og universiteter.

Præsentation af de 5 pristagere og deres forskningsprojekter findes på http://www.forwomeninscience.com

Relevant information

http://www.loreal.dk


Pressekontakt


Firma

LOréal Danmark A/S
Stationsparken 37
2600 Glostrup, Danmark

  +45 4324 6650
  +45 2013 6025

www.forwomeninscience.dk

Modtag nyheder fra LOréal-Unesco For Women in Science på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire